Gud og modstanderen

Læsetid 4 minutter

Opdateret - 9. februar 2025

Gud og modstanderen - I næsten alle religioner og verdensbilleder er der en idé om to modsatrettede kræfter: godt og ondt, lys og mørke, orden og kaos.

Bibelen siger Gud som den almægtige, retfærdige og kærlige Skaber i modsætning til Modstanderofte omtalt som Satan, djævel, Lucifer som fremstilles som en oprører, frister og fjende af den guddommelige orden.

Men hvordan skal dette forhold forstås? Er modstanderen en nødvendig modstander eller blot en falden Guds tjener? Hvilken betydning har denne dualisme for mennesket?

Modstanderen som Guds modstander

Ordet "Satan" kommer fra det hebraiske שָׂטָן (Satan) og betyder Modstander eller Anklageren. I Bibelen optræder han som Forføreranklager og Modstander af Gud og mennesker.

Job 1:6-12 beskriver, hvordan Satan træder frem for Gud og udfordrer ham til at sætte Job på prøve. Paulus formaner i 1 Peter 5:8 "Vær nøgtern og årvågen! Jeres modstander, djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan fortære." og Johannes citerer Jesus i Johannes 8:44 der beskriver djævelen som "Morder fra begyndelsen" og "Far til løgne" mærket.

Heraf kan man konkludere, at Satan fremstilles som en virkelig, bevidst person, ikke blot som et abstrakt ondt princip. Hans opgave er at ødelægge Guds værker, forføre mennesker og så tvivl.

Men hvor kommer modstanderen fra? I Esajas 14:12-15 beskrives en symbolsk fortolkning af Satan:
"Hvor er du faldet ned fra himlen, du strålende søn af daggryet! [...] Men du sagde i dit hjerte: 'Jeg vil stige op til himlen, jeg vil hæve min trone over Guds stjerner.'"

Ezekiel 28:12-17 forbinder Satan med prinsen af Tyrus og skriver i overensstemmelse hermed: "Du var i Eden, Guds have. [...] Dit hjerte blev hovmodigt på grund af din skønhed, og du ødelagde din visdom for din pragt."

Disse passager fortolkes ofte som indikationer på, at Satan engang var en høj engel (Lucifer = "lysbærer"), som faldt i stolthed og oprør mod Gud. Dette understøtter Åbenbaringen 12:7-9hvor der tales om en "krig i himlen".

Modstanderens rolle i Bibelen

Første Mosebog 3:1-6 - Slangen i paradiset
Satan dukker op i form af en slange og frister Eva til at overtræde Guds bud. Synd begynder med mistillid til Gud. Satan sætter spørgsmålstegn ved Guds ord ("Skulle Gud have sagt...?").

Matthæus 4:1-11 - Jesu fristelse
Satan frister Jesus i ørkenen ved at friste ham til arrogance, selviskhed og tvivl. Jesus modstår modstanderen ved at stole på Guds ord. Det viser, at fristelser kan overvindes med guddommelig sandhed.

Job 1:6-12 - Satan som anklager
Satan hævder, at Job kun er from, fordi Gud velsigner ham. Satan forsøger at udstille troen som ren og skær egeninteresse. Gud tillader testen, men kun i begrænset omfang.

Åbenbaringen 20:10 - Fjenden, der vil blive besejret
"Og djævelen, som forførte dem, blev kastet i ildsøen [...] hvor de skal pines dag og nat i al evighed." I sidste ende bliver Satan tilintetgjort. Ondskaben har en ende.

Det verdslige syn - Satan som myte, symbol eller virkelighed?

Lad os tage tre filosoffer som eksempler: De ser ikke det onde som en person (Satan), men som en iboende magt i verden eller konsekvens af menneskelige beslutninger.

Platon defineret: "Det onde er fraværet af det gode.„

Immanuel Kant betyder: "Ondskab opstår gennem misbrug af fri vilje."

Carl Gustav Jung ser Satan som "en arketype for "skyggeselvet", der repræsenterer undertrykte mørke aspekter af den menneskelige psyke".

I denne optik er Satan derfor ikke en virkelig person, men en Metafor for det onde i mennesketmens Satan i kunst og litteratur ofte afbildes som Symbol på modstand, oprør eller forførelse ofte løsrevet fra sin religiøse betydning.

Foreløbig konklusion

1. Johannes 3:8 præciserer: "Til dette formål viste Guds søn sig, for at han kunne ødelægge djævelens gerninger."

Mens det onde fra et verdsligt perspektiv ofte anerkendes som en del af mennesket selv, er Satan ifølge Johannes en allerede besejret fjende, hvis indflydelse er reel, men ikke evig.

Satans indflydelse

Efter Satan som Anklageren, Forfører, Ord-twisteretc., er det tænkeligt, hvordan han kan påvirke mennesker, især i forhold til deres medmennesker og deres forhold til Gud selv.

Men det er svært at forestille sig, hvordan det kan se ud i praksis. Man har en tendens til at placere Satan i det eventyrlige hjørne, hvor han ikke gør ondt. Men enhver, der har været vidne til mange oplevelser live, får ikke bare gåsehud, men bliver grebet af den nøgne rædsel, som man ikke ønsker for nogen.

Ekskurs - Den inkarnerede

En tilsyneladende harmløs rapport kommer fra min bedstefar, som blev taget til fange efter krigen og måtte kæmpe med et blødende mavesår. Medicin var sjælden og havde ikke den ønskede effekt. Men som det var tilfældet dengang, var der i næsten alle landsbyer nogen, der havde et middel mod alt muligt. Sådan var det også her. Min bedstefar fik en lille flaske og fik at vide: "Tag dette, det vil hjælpe dig hundrede procent!" Og sådan var det.

Nu ved man, at der ikke findes noget middel, som rent faktisk hjælper hundrede procent. Men hvis midlet "diskuteres" (på samme måde som man diskuterer vorter osv.), kommer den person, der tager det, under indflydelse af Satan. Han er naturligvis interesseret i at "hjælpe" personen, overbevise ham om sine evner og i sidste ende vinde ham over. Løftet "hjælper hundrede procent" er en garanteret kendsgerning i dette tilfælde. Men det, Satan skjuler for en sikkerheds skyld, er, at han derved fjerner mennesker fra Gud og drager dem ind i sin trylleformular.

For at slutte af med et åbenlyst eksempel: Der findes trossamfund, som deler bibler og kristen litteratur ud fra hus til hus. En person i Eifel beskrev sin oplevelse. Manden ringede på døren til et hus i et landligt område, som er typisk for Eifel. En ældre kvinde åbnede døren en anelse og kiggede spørgende på ham uden at sige et ord. Som sædvanlig fremsagde han sit "ordsprog" og rakte kvinden en bibel. Hun afslog og blev forskrækket, da en dør gik op bag hende, og det, der må have været hendes mand, trådte ind i gangen. Hun gestikulerede frygtsomt for at få ham til at gå.

Formentlig ville vi ikke være anderledes, for han så bare vantro og fuldstændig uforstående ud, da manden i gangen blev synlig for ham ud af mørket: Bibelen blev revet ud af hånden på den besøgende og fløj tværs over gangen i stumper og stykker, uden at han overhovedet kom inden for rækkevidde af kvinden, den besøgende eller Bibelen.

Det burde være forståeligt for alle og hævet over enhver tvivl, at den besøgende gav op og stoppede enhver yderligere aktivitet den dag, for ikke at tale om hans mentale tilstand.
Lignende hændelser kendes fra okkulte sessioner, levitationer osv.

Hvis du gerne vil vide mere om dette emne, kan du finde her, også yderligere forbundne, yderligere bidrag, - til dels også fra egen erfaring ...