Oplev Guds vejledning

Læsetid 8 minutter

Opdateret - 9. februar 2025

Oplev Guds vejledning! De, der "virkelig" er troende, kan berette om bemærkelsesværdige oplevelser, som faktisk kan gøre dig bogstaveligt talt forbløffet og vantro.

De, der er mindre "aktive" i deres tro, er ret skeptiske over for det hele, for hvis jeg lader Gud lede mig, må jeg jo opgive roret, ikke sandt? Og når alt kommer til alt, vil jeg jo gerne være herre over mig selv!
Og desuden: Måske kan jeg slet ikke lide hans veje?

Det er et dilemma, ikke sandt? - Den, der intet vover, intet vinder. Gammelt ordsprog, men stadig lige så gyldigt i dag som nogensinde.

Og nu?

Lad os se på, hvordan Gud skabte os: Som mennesker med et sind, dvs. med ansvar, evnen til at tænke, træffe beslutninger, skelne mellem godt og ondt ...

Vi ved, hvad der er godt og skidt, vi kan også tænke, men HVAD tænker vi? Tja, hvad jeg VIL, MIG! Men om det giver mening og er hensigtsmæssigt for mig, bliver som regel først klart i bakspejlet. Ja, det er rigtigt: Man er altid klogere bagefter!

Okay. HVIS Gud er alvidende, så ved han også, hvordan noget ender, når jeg gør, hvad jeg VIL, ikke? Jo, det er fint nok. Men hvis jeg ønsker noget, som jeg - faktisk - godt ved ikke er Hans vilje, men gør det alligevel, kan det så ikke være, at Han forstår mig og mit ønske? Det er sandt, at Han forstår det, men vil Han godkende det?

Ikke desto mindre vil han tillade det, hvis du beslutter dig for noget andet, mod hans vilje (hans ord ...). Hvorfor er det sådan? Netop fordi du ikke er en marionet. Puha, hvor er du heldig! Eller er du ikke?

Der er altid nogen, der skal male et sort billede! - Nej, intet held, i bedste fald er dit ønske blevet opfyldt for øjeblikket. For konsekvenserne af dine handlinger er endnu ikke kommet ...

Og hvad med Guds vejledning?

Smil, du oplevede det i det øjeblik, hvor du - faktisk - vidste, at din plan ikke svarede til Hans vilje. Og det helt uden at bede.

Desværre er det ikke altid, at nogen siger "Det må du ikke!" højt og tydeligt, eller at den berømte seddel pludselig dukker op ved siden af din kaffekop med et tydeligt "Nej" skrevet på.

Ikke desto mindre havde du chancen for at lytte til det "egentlige", den indre stemme. Du besluttede dig for noget andet og må leve med konsekvenserne af din beslutning.

Men hvis han vidste, at det ikke var godt for mig, så kunne han vel have stoppet mig?

Det er sandt, at han kunne have gjort det, og nogle gange gør han det, men ikke altid. Måske vil konsekvenserne af din beslutning hjælpe dig i fremtiden, og derfor lader Han dig gøre, som du ønsker.

Hvorfor?

Ja, vi stiller ofte os selv spørgsmålet om hvorfor. Det gør jeg også.

Tidspunktet for min afgang til kunden var allerede længere fremme end planlagt. Og så kommer der et nyt opkald, som lader mig vente i yderligere fem minutter.

Nu vil læseren måske sige, hvad gør fem minutter, lidt mere på speederen, og så indhenter du det! Det var, hvad jeg sagde til mig selv på det tidspunkt, sprang ind i bilen og kørte af sted, lidt hurtigere end tilladt, men motorvejen var tæt på, og 70 km/t var alligevel tilladt, sikke et held!

Ud på motorvejstilkørslen og - træd på speederen! Men som det altid er, når man har travlt, er den næste trafikprop aldrig langt væk. Og sådan var det også denne gang. På afstand kunne jeg allerede se bremselysene og havariblinket på de forankørende biler. Jeg havde ikke ligefrem de mest ærefulde ord på mine læber, i hvert fald ikke i mit hoved, så jeg bremsede og standsede, mens jeg stadig håbede, at de stillestående køretøjer ville begynde at bevæge sig igen. Så der stod jeg og så tiden tikke af sted. Men selv min nervøse fod på speederen kunne ikke ændre situationen.

Da trafikproppen begyndte at forsvinde, så jeg ulykkeskøretøjerne blive manøvreret fra overhalingsbanen ud på nødsporet. De så slet ikke godt ud. Politi, brandvæsen, ambulance, det fulde program.

Læseren har måske allerede gættet det: Ja, hvis jeg var kørt hjemmefra på det planlagte tidspunkt, ville jeg næsten helt sikkert have været blandt de biler, der var parkeret i nødsporet, og muligvis også den, der ville have fået en gratis tur i ambulancen. Fem minutter, der kunne have været forskellen mellem liv og død ...

Guds vejledning? På det tidspunkt var jeg endnu ikke overbevist om det, selv om jeg i al hemmelighed - faktisk ... - sagde til mig selv: "Hvis jeg var kommet tidligt væk, ville jeg nok have været i deres sted ...".

Med andre ord: Selv om du ikke er "troende", holder Gud stadig sin hånd over dig. Siden da er jeg ikke længere blevet irriteret, når noget ikke går, som jeg gerne vil have det, for så siger jeg til mig selv: Hvem ved, hvad det er godt for! - Fra dagens perspektiv ved jeg(!), at han havde en hånd med i spillet. Og helt ærligt? Det er en ekstremt betryggende følelse!

Venture

Hvis du vil vove Guds vejledning, så lad ham tage roret! Han vil gøre det godt, siger Bibelen i Salme 37:5. "Overlad din vej til Herren, og håb på ham, han vil gøre det godt."
"Godt" betyder "gør det godt", ikke "han gør det, jeg læner mig tilbage og slapper af ...".

Det er ikke alles kop te. Det ved jeg godt. Det kan jeg bekræfte. Jeg tror ikke, der er nogen, der ikke har oplevet det. Og der er lang vej til at erkende det, desværre.
Jeg tænker ofte på Moses' 40 års vandring i ørkenen. Det er derfor, jeg har besluttet ikke at følge MIN vilje så længe og lytte mere til min mavefornemmelse.

Det var det første skridt. Det andet var at tæmme min utålmodighed: Hvis han er så længe om det, så gør jeg det selv! Det var ikke nogen god idé. Endnu en runde i ørkenen. Det tredje skridt var min overgivelse til Gud, tro mod mit ord 1 Peter 5:7 "Kast al din angst på ham, for han har omsorg for dig." "Jeg kan ikke gøre mere, DU skal gøre det - uanset hvordan, hvornår og hvad, men gør det!"
Det ønsker jeg ikke for nogen - men mennesket er så stolt og stædigt, at det nogle gange er nødt til at gå helt ned for - endelig - at lade Gud tage roret.

Situationen mindede mig om Matthæus 14, 22-33Jesus blev på land for at bede. Peter og disciplene gik over søen til den modsatte bred. Der opstod en storm, og de var i nød.
Da de så Jesus gå over vandet mod dem, troede de forståeligt nok ikke deres egne øjne og troede, at de så et spøgelse. Men Jesus råbte til dem, at de ikke skulle være bange, det var ham.
Fedt, han har meget at sige! Han står ikke i vand til halsen! Jeg kan levende forestille mig, at det kunne have været mig.

Peter, som ikke havde det godt med det hele, vil være sikker og kalder tilbage: "Herre, hvis det virkelig er dig, så befal mig at komme til dig på vandet!" Jesus svarer: "Kom her!"
Og hvad gør Peter så? Han sætter sig selv på prøve, stiger ud af båden og går over de voldsomme bølger til Jesus. Da han nåede frem til ham, blev han bange, fordi det gik op for ham, at han faktisk havde gået på vandet, og han sank straks og råbte i frygt om hjælp.

For mig passede eksemplet som fod i hose! Og fra det øjeblik fik jeg fred, tillid og vished - af Gud. Og uden at overdrive var jeg i stand til at kaste mine problemer for hans fødder og gøre, hvad jeg "følte" var godt. Det var som at gå på vandet uden at synke.

Men synkeøjeblikket kan også indhente dig fra tid til anden. Hver gang du tænker: "Det går jo godt!", din egen selvtillid vinder terræn, og du begynder at tage roret igen, helt umærkeligt, så bliver du hurtigt bragt ned på jorden igen. Gud være lovet!

Ekskurs - Den rigtige beslutning

Projektleder i en mellemstor virksomhed, 32 år gammel. Hun har et fast job, en god løn, føler sig faktisk ret sikker i sin karriere, men mangler tilfredsstillelse, meningen med livet. Monotonien er overalt, på arbejdet, i fritiden, hun har en fornemmelse af, at hendes talenter ikke bliver udnyttet ordentligt, og at der mangler mening i hendes arbejde. Denne altomfattende utilfredshed tynger hende, men hun er også bange for forandring, for det kendte onde er bedre end den ukendte lykke, gang på gang.

Hun er troende og går regelmæssigt til gudstjeneste. Hendes tro er en vigtig kilde til styrke for hende. I de seneste uger har hun i stigende grad følt et indre kald til at ændre noget. Hun har en fornemmelse af, at Gud leder hende i en ny retning, men hun ved ikke, om hun virkelig har modet til at opgive sit sikre job for at prøve noget nyt. Hun spekulerer på, om det virkelig er Guds ledelse, eller om det bare er et indfald fra hendes egne tanker.

Jagten på klarhed

En aften efter en lang arbejdsdag føler hun sig særligt rastløs. Hun beslutter sig for at bringe sine bekymringer og usikkerheder til Gud i bøn. Så hun sætter sig stille ned ved sit skrivebord, lukker øjnene og taler fra bunden af sit hjerte: "Gud, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig revet og splittet. Jeg vil gerne mærke din vejledning. Hjælp mig med at finde den rette vej."

Hun beder Gud om at give hende klarhed og mod til at stole på hans vejledning, selv om vejen synes uklar, og det ikke står skrevet et eller andet sted, at hun skal gøre dit eller dat.

Mens hun beder, føler hun sig gradvist roligere og mere tryg, næsten som om hun er omsluttet af et varmt, kærligt nærvær. Men hun ved, at det ikke altid er let at høre Guds stemme, og at det ofte er ret subtile tegn, der kan vejlede hende.

Uventet møde

Næste morgen går hun på café for at tale med en god veninde. Hun har sjældent set sin veninde på det seneste. Nu havde de spontant aftalt at mødes over en kop kaffe. Under samtalen fortæller hun hende om sin tvivl på arbejdet og sin utilfredshed. Hun fortæller også om sin følelse af, at hun måske burde skifte job eller gå i en ny retning, men hun ved ikke, om det er det rigtige skridt.

Hendes ven lytter opmærksomt og siger så noget, der vil overraske hende: "Ved du hvad, jeg talte for nylig med en kvinde, der foretog et lignende skifte. Hun forlod et sikkert job for at forfølge sin passion for kunst. Hun sagde, at hun aldrig havde troet, at hun kunne tage dette skridt, men da hun besluttede sig for at følge sit hjerte, åbnede der sig pludselig så mange døre for hende, at hun var forbløffet. Jeg synes, at du måske skulle lytte mere til dit hjerte. Måske leder Gud dig i den retning."

Anna føler sig særligt rørt i dette øjeblik. Hun har en fornemmelse af, at hendes veninde ikke kun udtrykker sin egen mening i denne samtale, men at disse ord på en eller anden måde er præcis det, hun allerede har følt indeni. En følelse af, at hun ikke er alene, og at Gud taler til hende gennem dette uventede møde.

Beslutningen

Et par dage senere står hun over for en konkret beslutning: En virksomhed, som hun søgte for et par måneder siden, tilbyder hende et nyt job som projektleder i en helt anden branche, som også interesserer hende meget. Men jobbet ville være risikabelt, da det ville betyde en forandring, og hun ville i første omgang starte med mindre sikkerhed og en lavere løn. Samtidig føler hun dog, at denne stilling ville gøre bedre brug af hendes talenter, og at hun kunne finde mere mening i sit arbejde der.

Da hun konfronteres med jobtilbuddene, er hun splittet. Hun spekulerer på, om hun skal tage chancen, eller om det er bedre at blive i sit trygge, velkendte job. Hun husker sin bøn og samtalen med Maria og føler inderst inde, at denne forandring ikke bare er en karrierebeslutning, men en beslutning, som også vil bringe hende tættere på sig selv. Hun oplever den indre ro, hun føler omkring sin beslutning, som en slags bekræftelse på, at hun er på rette vej.

Guds vejledning

På dagen for den endelige beslutning beder hun om klarhed over sin beslutning. Under gudstjenesten den følgende dag fokuserer prædikenen på tillid til Guds vejledning, vigtigheden af tro, selv i usikre tider, og at Gud ikke kun vejleder os i livets store beslutninger, men også i de små øjeblikke, hvor vi lytter til ham.
Disse ord taler til hendes indre, og hun indser, at hun ikke behøver at beslutte alting selv, for Gud er der til at lede hende, selv om vejen ikke altid er lige, men tager et par omveje.

Med denne indre bekræftelse tager Anna endelig beslutningen om at sige ja til det nye job om mandagen. Hun føler sig ledet af Gud og ved, at hun ikke kun træffer beslutningen på eget initiativ, men også fordi hun har en fornemmelse af, at det er den vej, Gud har planlagt for hende.

Konklusion

Guds vejledning opleves individuelt på forskellige måder, men altid på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde for alle!

Vov at træde ud af din komfortzone, overlad dit liv til ham, og lad dig overraske over den rigdom af liv, der pludselig står åben for dig. Det er mere, end du har brug for, mere end du nogensinde kunne have regnet ud for dig selv, mere end du kan forestille dig!