Et like fra mennesker eller Gud?

Læsetid 3 minutter

Et like fra mennesker eller Gud? Hvad er (mest) ønskværdigt?

I en digital netværksverden, hvor de sociale medier spiller en stadig større rolle, måles andres anerkendelse ofte i form af likes, kommentarer eller antal følgere.

Folk søger bekræftelse i deres online-tilstedeværelse, deres sociale miljø, som overvejende er præstationsorienteret. Men spørgsmålet er, om anerkendelse fra andre mennesker virkelig er det, der tilfredsstiller os på lang sigt?

Eller er det i sidste ende Guds anerkendelse, der er af varig værdi?

Længsel efter bekræftelse

Søgen efter anerkendelse er et grundlæggende menneskeligt behov. Mennesker er sociale væsener af natur og opfatter bekræftelse fra andre som en form for påskønnelse. I det moderne samfund er dette særligt tydeligt gennem brugen af sociale medier. Hvert like eller hver positiv kommentar kan øge selvværdet på kort sigt, mens negative reaktioner eller uvidenhed ofte opfattes som afvisning.

Set fra et bibelsk perspektiv har denne længsel efter anerkendelse altid været til stede. Jesus advarede selv mod at gøre sine gerninger ud fra et ønske om menneskelig anerkendelse. Så i Matthæus 6:1 for at læse "Pas på, at du ikke giver dine almisser[1] foran folk for at blive set af dem; ellers vil du ikke få nogen belønning fra din Fader i himlen." Og Galaterne 1:10 bekræfter "Taler jeg for menneskers skyld eller for Guds skyld? Eller prøver jeg at behage mennesker? Men hvis jeg stadig ville behage mennesker, ville jeg ikke være en Kristi tjener.„

Forbigående værdier af menneskelig anerkendelse

Andres anerkendelse giver kortvarig glæde, men spørgsmålet er, om den er af varig værdi? De sociale medier bevæger sig hurtigt: Det, der fejres i dag, kan være glemt i morgen. Fikseringen på andres meninger fører ofte til indre pres, selvtvivl og afhængighed af ydre bekræftelse.

I dag har du stadig over 1.000 "venner" i de forskellige kanaler, i morgen, når du virkelig har brug for en ven, vil der ikke være nogen tilbage.

Dette viser Ordsprogene 29:25 passende på " Menneskefrygt er en snare, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed." og Johannes 12:43 tilføjer "For menneskers ære var dem kærere end Guds ære".

Guds anerkendelse - den evige standard

I modsætning til menneskers flygtige anerkendelse er Guds anerkendelse evig og uforanderlig. Han ser ikke kun på vores ydre opførsel, men er også særlig opmærksom på vores hjerte. Hans anerkendelse er ikke baseret på verdslige præstationer, men på et ægte forhold til ham.

I 1 Samuel 16:7 Dette gøres klart igen "Men Herren sagde til Samuel: "Se ikke på hans udseende eller på hans statur, for jeg har forkastet ham. For [Herren] ser ikke på, hvad mennesket ser på; for mennesket ser på, hvad der er foran hans øjne, men Herren ser på hjertet!“.

Og Kolossenserne 3:23-24 giver den endelige anbefaling "Og hvad I end gør, så gør det af hjertet, som for Herren og ikke for mennesker, vel vidende at I vil få en arv fra Herren som belønning, fordi I tjener Kristus, Herren.„.

Søg Guds godkendelse!

For at frigøre os fra afhængigheden af menneskelig bekræftelse kan vi f.eks. anvende følgende principper fra Bibelen:

• At finde identitet i Kristus - Vores værdi ligger ikke i andres mening, men i det faktum, at vi er Guds børn, som vi ser i Romerne 8:16-17 find bekræftet "Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.Men hvis vi er børn, så er vi også arvinger, det vil sige Guds arvinger og Kristi medarvinger, hvis vi virkelig lider med ham, så vi også kan blive herliggjort sammen med ham."
• Lev ærlighed og autenticitet - I stedet for at tilpasse os for at behage andre, bør vi stræbe efter at repræsentere os selv og være oprigtige over for Gud, i overensstemmelse med rådet i Efeserne 6:6-7 "... ikke med øjentjeneste for at behage mennesker, men som Kristi tjenere, der gør Guds vilje af hjertet; tjener Herren med god vilje og ikke mennesker, ..."

• Prioritering af langsigtede værdier frem for kortsigtet anerkendelse - I stedet for at søge likes eller ros fra folk, bør vi spørge os selv, hvad der er værdifuldt i Guds øjne. Matthæus 6:19-20 Hvilke skatte skal vi lægge op, ikke dem, der er forgængelige, men dem, der vil vare for evigt "Læg jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust ødelægger, og hvor tyve graver og stjæler. Men læg jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust ødelægger, og hvor tyve ikke bryder igennem og stjæler."

Konklusion

Længslen efter anerkendelse er dybt forankret i os, men menneskelig anerkendelse er flygtig. De, der bygger deres liv på dette, vil ofte opleve skuffelse og usikkerhed.

Bibelen lærer os, at sand tilfredsstillelse ikke kommer fra menneskers bekræftelse, men fra et forhold til Gud. Hans anerkendelse er konstant, uanset ydre omstændigheder, og fører til sand fred og tilfredshed.

Spørgsmålet er, om vi bliver ved med at søge menneskers gunst eller Guds gunst.