Verdensreligioner

Læsetid 22 minutter

De mest kendte verdensreligioner er Islam, Hinduisme, Buddhisme, Jødedom, Sikhisme, Bahá'í-tro, Daoisme, Konfucianisme og Shintoismesom kort beskrives nedenfor.
Ud over kristendommen, som har omkring 2,3 milliarder mennesker på verdensplan, er der ni andre store religioner (i faldende numerisk rækkefølge):

Islam

Den Islam har omkring 1,9 milliarder følgere på verdensplan.

Det betyder, at Islam den næststørste religion i verden. De fleste Muslimer bor i Asien, især i lande som Indonesien, Pakistan, Indien, Bangladesh, Tyrkiet og Iran. Der er også store muslimske samfund i Afrika, Mellemøsten og Europa samt voksende befolkninger i Nordamerika og Australien.

Den Islam er baseret på læren fra Profeten Muhammed og den hellige bog Koranen. Muslimer tror på én Gud, Allahog følg den Islams fem søjlersom repræsenterer centrale praksisser inden for tro og handling. De to største strømninger i Islam er Sunnier og den Shiamuslimer.

Den Islam er en monoteistisk religion, der lægger vægt på troen på en enkelt Gud (Allah), profeterne, Koranen, englene og den sidste dag. De fem søjler i Islam udgør grundlaget for islamisk praksis og omfatter trosbekendelse, bøn, almisser, faste og pilgrimsrejse. De Islam lægger stor vægt på moral, etisk adfærd, de troendes fællesskab og det enkelte menneskes ansvar over for Allah.

'1. Troen på den ene Gud (Allah)Monoteisme (Tawhid): Den Islam er en strengt monoteistisk religion. De, der tror på Islam tror på Allah som den eneste Gud. Allah er universets skaber, almægtig, alvidende og barmhjertig. Han har ingen partner og ingen børn. Troen på Allah er det centrale princip i Islam.
Guds enhed (Tawhid) betyder, at Allah er unik i sin essens, sine egenskaber og sin vilje, og at ingen væsner eller guder kan tilbedes ved siden af ham.

2. Tro på engleneMuslimer tror på engle som guddommelige væsener, der tjener Allah og udfører bestemte opgaver. De er usynlige og kan ikke begå synder. En af de mest kendte engle er Jibril (Gabriel), som formidlede Allahs åbenbaringer til profeterne.

3. Tro på de hellige skrifterDen Islam anerkender flere hellige skrifter, der er åbenbaret af Allah. De vigtigste er:
KoranenGuds sidste og ufejlbarlige ord, som Muhammed modtog gennem 23 år gennem englen Gabriel. Koranen er den centrale religiøse bog i Islam og betragtes som den endelige og perfekte åbenbaring.
Taurat (Torahen), Salmerne (Zabur) og Evangeliet (Injil)Disse bøger blev tidligere åbenbaret for profeter som Moses, David og Jesus. Koranen anser disse skrifter for at være sande, men de er blevet ændret i tidens løb.

Koranen er den vigtigste kilde til islamisk doktrin, lov og moralske værdier.

4. Tro på profeterneDen Islam underviser i troen på profeterne som formidlere af det guddommelige budskab. Muslimer tror, at Allah har sendt profeter til mange mennesker i århundredernes løb for at forkynde sit budskab.
Den sidste og vigtigste profet i Islam er Muhammed, der betragtes som "profeternes segl". Han er den sidste, gennem hvem den endelige åbenbaring, Koranen, blev sendt. Andre vigtige profeter i Islam er Adam, Noah, Abraham, Moses, David, Jesus og mange andre.
Muhammed anses for at være det perfekte menneske og rollemodellen for alle muslimer. Hans ord og gerninger er overleveret i haditherne, som er en vigtig kilde til islamisk praksis.

5. Troen på den sidste dag (dommedag)Muslimer tror på en sidste dag, hvor alle mennesker vil blive holdt ansvarlige af Allah for deres gerninger i livet. På denne dag vil universet blive ødelagt, og alle mennesker vil genopstå. Hver person vil blive dømt for sine gode og dårlige gerninger, og den endelige dom vil afgøre, om de kommer i paradis (Jannah) eller helvede (Jahannam).
De troende, der har opfyldt deres pligt over for Allah, vil finde evig glæde i paradiset, mens de, der har forsømt deres pligter, kan blive straffet med helvede.

6. Islams fem søjler: De fem søjler i Islam er de grundlæggende religiøse pligter, som enhver muslim bør opfylde for at leve et liv, der er Gud velbehageligt. Det er de:

• Shahada (trosbekendelse)Bekendelsen af Allah som den eneste Gud og af Muhammed som hans profet. Den lyder: "Der er ingen anden gud end Allah, og Muhammed er Allahs sendebud."
• Salat (bøn)Muslimer er forpligtet til at bede fem gange om dagen (Fajr, Dhuhr, Asr, Maghrib, Isha). Disse bønner tjener til at forbinde den troende med Allah og til at bede ham om vejledning.
• Zakat (almisse)Muslimer bør donere en del af deres indkomst til velgørenhed. Zakat er et obligatorisk bidrag på 2,5 % af den årlige indkomst for at hjælpe de trængende og fremme social retfærdighed.
• Sawm (faste i ramadanen)I Ramadan-måneden er muslimer forpligtet til at faste fra solopgang til solnedgang. De afholder sig fra at spise, drikke, ryge og dyrke sex for at kunne koncentrere sig om åndelig renselse og selvkontrol.
• Hajj (pilgrimsrejse til Mekka)Alle muslimer, der er økonomisk og fysisk i stand til det, bør tage på pilgrimsrejse til Mekka en gang i deres liv. Hajj er en vigtig del af den islamiske tro og et tegn på sammenholdet mellem muslimer verden over.

7. Begrebet Allahs vilje (Qadar)Muslimer tror på Qadar, som betyder tro på guddommelig skæbne. Alt, hvad der sker i universet, er bestemt af Allahs vilje. Samtidig har mennesker frihed til at træffe beslutninger og tage ansvar for deres handlinger.

8. Betydningen af fællesskabet (Umma)Den Islam understreger vigtigheden af de troendes fællesskab (ummah). Muslimer er en del af et verdensomspændende fællesskab, som er forenet af den fælles tro på Allah og profeten Muhammed. Ummahen forpligter de troende til solidaritet, støtte og broderskab.

9. Betydningen af moral og etiske værdierDen Islam lægger vægt på udviklingen af moralske og etiske værdier som ærlighed, retfærdighed, medfølelse, beskedenhed og respekt for andre. Muslimer opfordres til at leve deres liv i overensstemmelse med principperne i Koranen og profeten Muhammeds lære.
Der er også mange regler om mellemmenneskelige forhold, såsom behandling af forældre, naboer, forældreløse børn og fattige, samt vigtigheden af tilgivelse og barmhjertighed.

10. Jihad (den hellige krig)Udtrykket jihad betyder bogstaveligt talt "bestræbelse" eller "kamp". Det henviser til en troendes åndelige og moralske kamp for at blive et bedre menneske og opfylde Allahs vilje. Udtrykket bliver ofte misforstået, og i mange sammenhænge forbindes det med voldelige handlinger. I sin oprindelige sammenhæng betyder jihad først og fremmest den indre kamp mod synd og stræben efter et retfærdigt liv.

Hinduisme

Omkring 1,2 milliarder mennesker, hovedsageligt i Indien og Nepal, er engageret i Hinduisme.

Den Hinduisme er den tredjestørste religion i verden. Størstedelen af Hinduister lever i Indien, hvor omkring 80 % af befolkningen tilhører denne religion, såvel som i Nepal, hvor Hinduisme er statsreligion, og i Bangladesh, Indonesien og andre sydasiatiske lande.

Der er også betydelige hinduistiske samfund i vestlige lande, især som følge af migration, f.eks. i USA, Storbritannien, Canada, Fiji og Mauritius. De Hinduisme er en af de ældste religioner i verden og er kendetegnet ved en række forskellige praksisser, filosofier og traditioner, selvom den ikke har en ensartet struktur eller hellige skrifter som i Kristendom eller Islam har.

Den Hinduisme er en religiøs tradition baseret på en dyb åndelig filosofi, der understreger jagten på oplysning, overvindelse af lidelse og forening med det guddommelige. Dens centrale overbevisninger omfatter ideen om Brahman som den højeste gud, Atman som den udødelige sjæl, karmaloven, samsaras cyklus og målet om moksha-befrielse. Derudover spiller yoga, meditation og tilbedelse af guder en central rolle i de troendes daglige liv.

1. Monoteisme og polyteismeTroen på det højeste væsen (Brahman): Den Hinduisme tror på et enkelt, uendeligt og altomfattende guddommeligt princip kaldet Brahman, som danner grundlaget for universet. Brahman betragtes som transcendent og immanent, dvs. at den både er hinsides alle former og til stede i alt.
Forskellige guddommeSelvom Brahman er det højeste princip, bliver det i praksis ofte tilbedt gennem forskellige guddomme, som repræsenterer aspekter af Brahman. Disse guddomme, såsom Brahma (skaberen), Vishnu (bevareren), Shiva (ødelæggeren) og mange andre, er en del af mangfoldigheden i Hinduisme. Hver guddom har sin egen historie, sine egne aspekter og sine egne former for tilbedelse.

2. Atman (den udødelige sjæl)I Hinduisme Hvert menneske betragtes som en del af det uendelige Brahman, og menneskets sande selv er Atman, den udødelige sjæl. Atman er guddommelig og uforgængelig, den påvirkes ikke af fødsel og død, men er involveret i en evig cyklus af genfødsel (samsara).

3. Samsara og reinkarnation: Samsara henviser til cyklussen af fødsel, død og genfødsel. Hinduer tror, at sjælen genfødes i en ny krop efter døden. Denne genfødsel er afhængig af karma, den enkeltes handlinger i det foregående liv. Gode gerninger fører til en bedre genfødsel, mens dårlige gerninger fører til et dårligere liv.
Hinduernes ultimative mål er at slippe ud af samsaras cyklus og opnå moksha.

4. Karma og Dharma: Karma er loven om årsag og virkning. Den siger, at enhver handling - uanset om den er god eller dårlig - har konsekvenser, som manifesterer sig i det næste liv. Karma påvirker et menneskes liv og bestemmer dets genfødsel.
Dharma henviser til et individs etiske og moralske pligter, som er i harmoni med den kosmiske orden og de sociale normer. Dharma er individuel og kan variere alt efter alder, køn, erhverv og social status.

5. Moksha (befrielse): Moksha er det ultimative mål for Hinduisme og betyder befrielse fra samsara, kredsløbet af genfødsel og lidelse. Moksha opnås, når sjælen indser sin sande natur og forenes med Brahman. Det sker gennem åndelig erkendelse, hengivenhed, meditation og ved at følge de guddommelige principper.

6. Hinduismens hellige skrifterDen Hinduisme har et væld af hellige skrifter. De vigtigste er:

• Vedaerne: De ældste og mest hellige tekster i Hinduismesom indeholder liturgiske hymner, bønner og filosofiske læresætninger.
• UpanishaderFilosofiske skrifter, der giver en dybere spirituel indsigt i Brahman, Atman og virkelighedens natur.
• Bhagavad GitaEn væsentlig del af Mahabharata, et episk værk, der skildrer en dialog mellem prinsen Arjuna og guden Krishna. Bhagavad Gita beskæftiger sig med temaerne dharma, karma, bhakti (hengivenhed) og moksha.
• Ramayana og MahabharataTo store episke fortællinger om Rama og Krishna, som indeholder vigtige moralske og filosofiske lektioner.

7. Yoga og meditationYoga er en spirituel praksis, der har til formål at rense krop og sind, få kontrol over sit eget sind og opnå spirituel erkendelse. Der findes forskellige typer yoga:

• Hatha Yoga: Fysiske øvelser for at fremme sundhed og mental klarhed.
• Karma-yogaVejen til uselvisk tjeneste og handling uden tilknytning til resultatet.
• Bhakti YogaVejen til hengivenhed og tilbedelse af det guddommelige.
• Jnana YogaVejen til visdom og erkendelse af Selvet og Brahman.
• Raja YogaDen kongelige vej, som omfatter meditation og åndelig disciplin.

• Meditation er en central del af yoga og det spirituelle liv for at berolige sindet og opleve det højere selv.

8. Kastesystemet (Varna-systemet)Kastesystemet, også kendt som varna-systemet, inddeler samfundet i fire hovedkategorier eller "varnaer":

• Brahmaner (Præster og lærde)
• Kshatriyaer (Krigere og herskere)
• Vaishyaer (Handlende og landmænd)
• Shudraer (Arbejdere og tjenestefolk)

• Denne kategorisering er dog ikke ukontroversiel i moderne praksis og har ført til social uretfærdighed, især i form af diskrimination af dalitter (tidligere "urørlige").

9. Festivaler og ritualerDen Hinduisme omfatter en række forskellige festivaler og ritualer, som fejres i forskellige regioner og samfund. Nogle af de mest kendte festivaler er:

• DiwaliLysfesten, som fejrer lysets sejr over mørket og det gode over det onde.
• HoliForårets farvefestival, som fejrer kærligheden mellem Krishna og Radha og symboliserer livsglæde.
• NavaratriEn ni-dages festival dedikeret til gudinden Durga, som fejrer det godes sejr over det onde.

• Ritualer og ceremonier er ofte vigtige i HinduismeDe vigtigste begivenheder i livet er pujas (tilbedelse) af guder, tilbedelse af forfædre og festivaler i forbindelse med vigtige livsbegivenheder som fødsel, ægteskab og død.

10. Mangfoldighed og toleranceDen Hinduisme er kendt for sin mangfoldighed af traditioner, filosofier og praksis. Den lægger vægt på tolerance over for forskellige trosretninger og fremmer ideen om, at der er mange veje til oplysning og forståelse af det guddommelige.

Buddhisme

Den Buddhisme tilskrives omkring 520 millioner mennesker.

Det største antal Buddhister lever i Asien, især i lande som Kina, Thailand, Vietnam, Myanmar, Sri Lanka, Cambodja, Japan, Korea og Tibet.

Den Buddhisme er en meget forskelligartet religion, som praktiseres i forskellige traditioner. De vigtigste strømninger omfatter Theravada-buddhismesom er særligt udbredt i Sydøstasien, den Mahayana-buddhismesom er dominerende i Østasien (herunder Kina, Japan og Korea), og Vajrayana-retningen.Buddhismesom især praktiseres i Tibet og Himalaya-regionerne.

Selvom Buddhisme er særligt udbredt i Asien, men der er også voksende Buddhistiske samfund i de vestlige lande, som i stigende grad får tilhængere.

Den Buddhisme er en spirituel praksis, der lægger vægt på vejen til oplysning gennem overvindelse af lidelse og udvikling af visdom, medfølelse og mindfulness. De vigtigste overbevisninger omfatter forståelsen af lidelse og dens årsager, praktiseringen af den ædle ottefoldige vej, begrebet forgængelighed og ikke-selv og stræben efter nirvana - en tilstand af befrielse og indre fred.

1. De fire ædle sandheder: De fire ædle sandheder er det grundlæggende koncept i Buddhisme og danner grundlag for hele praksis:

• Sandheden om lidelse (Dukkha)Livet er i sagens natur forbundet med lidelse og utilfredshed, hvad enten det drejer sig om fysisk eller psykisk lidelse. Alt i livet er forgængeligt, og selv behagelige oplevelser er ledsaget af lidelse, fordi de i sidste ende er forgængelige.
• Sandheden om lidelsens oprindelse (Samudaya)Lidelse opstår af begær (tanha), tilknytning og uvidenhed. Disse ønsker og bindinger fører til begær og klamren sig til ting, der ikke er permanente, hvilket igen skaber lidelse.
• Sandheden om lidelsens ophør (Nirodha)Der findes en tilstand, hvor lidelsen er overvundet. Denne tilstand er nirvana, den endelige afslutning på lidelse, som opnås ved at opgive begær og bindinger.
• Sandheden om vejen til ophævelse af lidelse (Magga)Vejen til lidelsens ophør er den ædle ottefoldige vej, som omfatter en række etiske og praktiske discipliner.

2. Den ædle ottefoldige vejDen ædle ottefoldige vej er vejen til at overvinde lidelse og opnå oplysning. Den omfatter:

• Højre visning (Visdom): Den korrekte indsigt i virkelighedens natur, især de fire ædle sandheder.
• Rigtig hensigt (visdom): En holdning af medfølelse, uselviskhed og intentionen om at overvinde lidelse.
• Rigtig tale (etik): Ærlig, velvillig og konstruktiv kommunikation.
• Rigtig handling (Etik): Etisk adfærd, der er i overensstemmelse med moralske principper, som f.eks. at undgå drab, tyveri og uhøflig opførsel.
• Rigtigt levebrød (etik): Et liv, der følger etiske principper og ikke involverer sig i skadelige aktiviteter.
• Rigtig indsats (meditation): Bestræbelsen på at undgå skadelige tanker og udvikle positive kvaliteter.
• Rigtig mindfulness (meditation): Mindfulness og bevidsthed i enhver handling og i øjeblikket.
• Højre koncentration (Meditation): Meditationspraksis for at opnå en tilstand af indre ro og indsigt.

3. Begrebet anatta (ikke-selv)I Buddhisme Der er begrebet anatta, "ikke-selv" eller "ikke-selv". Det betyder, at der ikke findes noget permanent, uforanderligt "jeg" eller "selv". Alt, hvad vi opfatter som "selv" - vores kroppe, tanker og følelser - er forgængeligt og består kun af en flydende strøm af oplevelser. At klamre sig til ideen om et fast "selv" er kilden til meget af vores lidelse.

4. Begrebet forgængelighed (Anicca)Anicca betyder "forgængelighed". Alt i livet er i konstant bevægelse - intet forbliver det samme for evigt. Alt, hvad der eksisterer, er underlagt en konstant forandringsproces. Denne erkendelse fører til den indsigt, at det skaber lidelse at holde fast i ting, der er forgængelige.

5. Karma og genfødselKarma er loven om årsag og virkning. Den siger, at enhver handling - hvad enten den er fysisk, verbal eller mental - har konsekvenser. Gode handlinger fører til positive resultater, mens skadelige handlinger fører til negativ karma, som igen kan forårsage fremtidig lidelse.
Genfødsel er et andet centralt begreb i Buddhisme. Det handler ikke om en udødelig sjæl, men om den kontinuerlige strøm af karmiske energier, der bestemmer genfødslen i et nyt liv. Målet er at overvinde genfødslernes cyklus (samsara) og nå nirvana, en tilstand af befrielse.

6. Nirvana (oplysning)Nirvana er den endelige destination for Buddhisme. Det er tilstanden af oplysning, befrielse fra samsara (kredsløbet af fødsel, død og genfødsel) og lidelse. Nirvana betyder fuldstændig opgivelse af tilknytning, begær og uvidenhed og opnåelse af indre fred og visdom.

7. Medfølelse (Karuna) og visdom (Prajna): Medfølelse (Karuna) er en central værdi i Buddhisme. Det handler om at anerkende andres lidelser og arbejde for deres bedste. Visdom (prajna) er indsigten i virkelighedens sande natur, erkendelsen af forgængelighed og alle tings tomhed.

8. Meditation og mindfulnessMeditation er en vigtig praksis i Buddhisme. Den tjener til at udvikle mindfulness, koncentration og visdom. Forskellige meditationspraksisser som Vipassana (indsigtsmeditation) og Samatha (beroligelse) bruges til at berolige sindet, skærpe opmærksomheden og få dybere indsigt i tingenes sande natur.

9. De fem Silas'er (etik)Den Fem Silas er grundlæggende etiske bud, som bør følges i det daglige liv:

• Slå ikke ihjelRespekt for alt liv og undgåelse af vold.
• Du må ikke stjæleÆrlighed og respekt for andres ejendom.
• Ingen seksuelle krænkelserRespekt og ansvarlighed i forhold til relationer.
• Lad være med at lyve: Sandfærdighed i kommunikation.
• Ingen forgiftningUndgå stoffer eller alkohol, som slører sindet og forringer mindfulness.

Jødedom

Den Jødedom er kendt af omkring 15 millioner mennesker.

Den største Det jødiske samfund bor i Israel, hvor omkring 6,9 millioner Jøder efterfulgt af USA, som har den næststørste Jødisk befolkning med omkring 5,7 millioner mennesker. Andre vigtige Jødiske samfund findes i lande som Frankrig, Canada, Storbritannien og Argentina.

Den Jødedom er en af de ældste monoteistiske religioner i verden og er baseret på de hellige skrifter i Toraen. Det er både en religion og en kulturel identitet, som er stærkt forbundet med historien og traditionerne i de forskellige lande. Det jødiske folk er forbundet.

1. Monoteisme: Den centrale tro i Jødedom er monoteisme, troen på en enkelt, almægtig, alvidende og usynlig Gud. Denne Gud, kaldet YHWH (Yahweh), er universets skaber og kilden til alt liv. Han er evig og uforanderlig.

2. Pagten mellem Gud og Israels folkDen Jødedom er baseret på en pagt mellem Gud og Israels folk. Denne pagt blev først indgået med Abraham, som anses for at være det jødiske folks far. Pagten blev senere fornyet med Moses, da han førte Israels folk ud af slaveriet i Egypten og gav dem Torahen (loven).
Pagten forpligter det jødiske folk til at adlyde Guds bud, og til gengæld lover Gud at beskytte og velsigne folket.

3. Torahen og budeneTorahen er den hellige tekst fra Jødedom og omfatter de første fem bøger i Bibelen (1. Mosebog, 2. Mosebog, 3. Mosebog, 4. Mosebog og 5. Mosebog). Den indeholder både historiske fortællinger og de love, der styrer det jødiske liv og den religiøse praksis.
Toraen indeholder 613 bud (mitzvot), som regulerer de troendes adfærd. De omfatter både religiøse og moralske regler og vedrører det daglige liv, f.eks. kostregler (kosher), bøn, sabbat og helligdage.

4. Begrebet godt og ondtI Jødedom er ideen om, at mennesker er udstyret med fri vilje og derfor kan vælge mellem godt og ondt. Tikkun Olam (verdensforbedring) er et princip, der understreger ansvaret for at gøre godt og forbedre livet, både for den enkelte og for samfundet.

5. Betydningen af MessiasDen Jødedom tror på, at der i fremtiden kommer en Messias, en frelser, som vil bringe fred på jorden, føre det jødiske folk tilbage til det forjættede land og føre verden til en tid med velstand og retfærdighed. Messias er dog ikke kommet endnu og betragtes ikke som en guddommelig figur, som det er tilfældet i kristendommen.

6. Livet efter døden: Synet på livet efter døden er meget forskelligt i de Jødedom forskellige. Der findes ikke et enkelt koncept, men mange jøder tror på en eller anden form for opstandelse af de døde og en sidste dom, hvor hver person stilles til ansvar for sit liv. Nogle jødiske retninger lægger vægt på begrebet belønning og straf i livet efter døden, mens andre fokuserer mere på livet i nuet.

7. Hellige steder og ritualer: Til de vigtigste hellige steder i Jødedom omfatter Israels land, især Jerusalem og Tempelbjerget, som anses for at være det sted, hvor templet stod i oldtiden. Det Jødedom understreger vigtigheden af sabbatten (Shabbat), den ugentlige hviledag, der begynder fredag aften og slutter lørdag aften Andre vigtige jødiske helligdage er påsken (Passover), Yom Kippur (forsoningsdagen), Sukkot (løvhyttefesten) og Shavuot (ugefesten), som alle mindes vigtige begivenheder i den jødiske historie og involverer visse religiøse ritualer.

8. Tro på retfærdighed og lovenDen Jødedom lægger stor vægt på retfærdighed, lighed og socialt ansvar. Mange af budene handler om, hvordan mennesker skal behandle hinanden, f.eks. gennem buddet om at elske sin næste (Hessed) og forpligtelsen til at tage sig af de fattige og nødlidende.

9. Etik og moral: Den etiske lære fra Jødedom omfatter vægt på ærlighed, retfærdighed, tilgivelse, barmhjertighed og respekt for livet. Shalom (fred) er et centralt begreb, som spiller en vigtig rolle både i mellemmenneskelige relationer og i vores forhold til Gud og verden.

10. Det jødiske samfundDen Jødedom lægger stor vægt på fællesskabet (kehilla). Det jødiske samfund spiller en vigtig rolle i det religiøse liv, da fælles bønner, festivaler og ritualer styrker båndet mellem de troende og ledsager den enkeltes liv.

11. Halacha - Den jødiske lovHalacha er den jødiske lov, der består af Toraen, de mundtlige traditioner (Talmud og Mishnah) og senere rabbinske afgørelser. Den regulerer ikke kun religiøs praksis, men også hverdagslivet, herunder spisevaner, tøj, ægteskab, arbejde og socialt ansvar.

Sikhisme

Omkring 30 millioner mennesker på verdensplan, primært i Indien.

De fleste af dem bor i Indien, især i staten Punjabsom anses for at være det åndelige centrum i Sikhisme gælder. Den Sikhisme blev grundlagt i det 15. århundrede af Guru Nanak og de ni andre guruer, der fulgte ham, og understreger Guds enhed, alle menneskers lighed og et liv i tjeneste for andre.

Selvom Sikhisme overvejende i Indien, er der også betydelige Sikh-samfund i lande som Storbritannien, Canada, USA, Malaysia og Australien på grund af migration og den globale udbredelse af religion. Den Sikhisme er en monoteistisk religion, der kombinerer tro, meditation og socialt ansvar i sin praksis.

1. MonoteismeDen Sikhisme tror på en enkelt, udelelig Gud, som omtales som "Waheguru". Gud er universets skaber, almægtig, alvidende og allestedsnærværende. Han er hinsides tid og rum og ufattelig, men genkendelig gennem sin skabelse.
2. Guru Granth Sahib som den levende guru: Sikhernes hellige skrift, den Guru Granth Sahiber æret som den sidste og evige guru. Efter den tiende gurus død, Guru Gobind Singh, erklærede han den hellige skrift for at være den højeste åndelige guide, der indeholder alle guruers visdom og viden.
3. Tro på reinkarnationSikherne tror på sjælens genfødsel (reinkarnation), og at det ultimative mål er at blive forenet med Gud. Sjælen passerer gennem mange liv baseret på loven om karma - den enkeltes gerninger. Gode gerninger fører til et bedre liv, mens dårlige gerninger fører til en lavere tilstand.
4. Vejen til forening med GudSikher stræber efter at opnå direkte forening med Gud gennem hengivenhed til Gud, meditation på det guddommelige navn (Nam Japna), rette handlinger (Dharma) og støtte til de trængende. Det åndelige mål er at frigøre sig fra reinkarnationens cyklus.
5. Tro på seva (uselvisk tjeneste)Den Sikhisme lægger stor vægt på uselvisk tjeneste for andre (seva). Sikher bør hjælpe andre mennesker, især dem i nød, uanset religion eller oprindelse. Dette princip understreger altruisme og det fælles bedste.
6. Lighed og broderskabDen Sikhisme prædiker lighed for alle mennesker, uanset deres race, køn eller sociale status. Alle mennesker er lige for Gud, og der er ingen hierarkiske forskelle. Kvinder og mænd har samme åndelige værdighed og ansvar.
7. Afvisning af ritualer og overtro: Sikhisme afviser tomme ritualer og overtro. Tilbedelse bør ske på en enkel og autentisk måde uden brug af ydre ritualer eller magisk praksis. Troen bør bestå af hengivenhed og handling i overensstemmelse med guddommelig moral og retfærdighed.
8. De fem C'er (de fem symboler på tro)Sikher, der på et bestemt tidspunkt i deres liv er blevet Sikhisme De fem symboler (de såkaldte "fem C'er") bruges til at identificere de fem professioner:
   • Kesh (hår): Uændret, langt hår, der er et symbol på accept af guddommelig vilje.
   • Kangha (kam): En kam til pleje af håret, der symboliserer renhed.
   • Kara (jernarmbånd): Et armbånd lavet af stål, som minder os om vores evige forbindelse til Gud.
   • Kachera (Lange bukser): En beklædningsgenstand, der symboliserer renhed og selvkontrol.
   • Kirpan (sværd): Et lille sværd, der symboliserer beskyttelsen af sandhed og retfærdighed og viljen til at forsvare de undertrykte.
9. Sikh-samfund og SangatTroen understreger vigtigheden af fællesskabet (sangat) og fælles bøn. Fælles tilbedelse, hvor Guru Granth Sahib reciteres, er en central del af troslivet.
10. Fem dyderSikher stræber efter at realisere fem dyder i deres liv:
    • Sat (sandhed): Sandhed i tanke, ord og handling.
    • Santokh (lydighed og tilfredshed)Tilfredshed med det, du har.
    • Daya (medfølelse og barmhjertighed)Medfølelse med alle levende væsener.
    • Dhan (velstand og generøsitet)At give og dele med andre.
    • Nimrata (ydmyghed)Beskedenhed og ydmyghed i omgangen med andre.

Bahá'í-tro

7 millioner mennesker er afhængige af Bahá'í-tro til.

Den Bahá'í-samfund er en af de hurtigst voksende verdensreligioner og er repræsenteret i over 200 lande og territorier. Den største Bahá'í-samfund ligger i lande som Indien, Iran og Afrika.

Den Bahá'í-tro er en monoteistisk religion, der blev grundlagt i det 19. århundrede af Bahá'u'lláh (1817-1892) blev grundlagt. Den lægger vægt på menneskehedens enhed, troen på en enkelt Gud og principperne om retfærdighed, fred og lighed. Den Bahá'í-religionen har til formål at fremme menneskehedens åndelige og sociale udvikling og gøre det muligt at opbygge et globalt fællesskab.

1. MonoteismeBahá'íer tror på en enkelt Gud, som er universets skaber, og som er uudgrundelig i sin essens. Men Gud åbenbarer sig i forskellige religiøse åbenbaringer, som er blevet overleveret gennem historien af forskellige profeter, såsom Abraham, Moses, Jesus, Muhammed og til sidst Bahá'u'lláh.
2. Menneskehedens enhed: Et centralt princip i Bahá'í-tro er troen på, at alle mennesker er lige, uanset race, etnicitet eller kulturel baggrund. Det understreger, at menneskeheden udgør en enkelt, uadskillelig enhed.
3. Enhed mellem religionerBahá'íer lærer, at alle de store verdensreligioner stammer fra den samme Gud, og at forskellene mellem dem blot skyldes forskellige historiske og kulturelle sammenhænge. Religionerne ses som forskellige kapitler i en guddommelig plan.
4. Bahá'u'lláh som Guds seneste manifestBahá'íer mener, at Bahá'u'lláh er Guds seneste profet eller manifest, og at han har bragt et budskab om fred, enhed og retfærdighed, som er relevant i dag.
5. Frihed og ansvarTroen understreger vigtigheden af det frie valg og en følelse af personligt ansvar. Bahá'íer bør aktivt bidrage til at gøre verden til et bedre sted ved at efterleve dyder som sandhed, retfærdighed, kærlighed og respekt for alle mennesker.
6. Forbud mod diskriminationBahá'íer afviser alle former for diskrimination, uanset om den er baseret på køn, race, klasse, religion eller nationalitet. Kvinder og mænd bør have lige rettigheder, og fremme af ligestilling mellem kønnene er en vigtig del af troen.
7. Verdensfred og internationalt samarbejdeDen Bahá'í-tro er engageret i verdensfred, internationalt samarbejde og skabelsen af et globalt samfund baseret på retfærdighed og enhed.
8. Livet efter dødenBahá'íer tror på et liv efter døden, hvor sjælen fortsætter med at eksistere og er i en evig tilstand af åndelig udvikling. Oplevelserne i dette liv påvirker sjælens tilstand i livet efter døden.
9. Enhed mellem videnskab og religionBahá'íer mener, at videnskab og religion er to komplementære måder at søge sandheden på. Begge bør arbejde harmonisk sammen for at fremme menneskehedens velfærd.

Disse principper kan findes i skrifterne fra Bahá'u'lláh og de senere bahá'í-ledere. De Bahá'í-tro opfordrer tilhængere til aktivt at arbejde for en bedre verden og til at fremme en ånd af enhed, fred og samarbejde.

Daoisme

Til den Daoisme (også Taoisme Gruppen består af 12 millioner mennesker, primært i Kina, men også på verdensplan.

Den Daoisme er dybt forankret i kulturen og den religiøse praksis der. Det forstås både som en religiøs tradition og som et filosofisk system. Den Daoisme omfatter en række forskellige overbevisninger og praksisser, hvoraf nogle fokuserer på ritualer, meditation og tilbedelse af guder, mens andre lægger vægt på mere filosofiske aspekter af livet, som man finder i skrifterne fra Dao De Jing fra Laozi og læren fra Zhuangzi er at finde.

Mange mennesker i Kina, Taiwan og andre dele af Østasien, som praktiserer daoisme, betragter det måske ikke som en "religion" i vestlig forstand, men som en del af deres kulturelle traditioner og spirituelle praksis. Der findes også samfund i andre lande med kinesiske diasporaer, som praktiserer daoistiske ritualer og principper.

Konfucianisme

Den Konfucianisme praktiseres af omkring 6 ... 7 millioner mennesker, primært i Kina, Sydkorea, Japan, Vietnam og Taiwan.

Den Konfucianisme forstås primært som en filosofisk og etisk tradition. I disse lande Konfucianisme ofte mindre en religion i traditionel forstand, men snarere en livsstil og et moralsk system, der former social adfærd, familiestrukturer og regeringspolitik.

I Kina, hvor Konfucianisme historisk forankret, ses den ofte som et kulturelt fundament, selv om ikke alle, der følger konfucianske værdier, betragter sig selv som "tilhængere" af den konfucianske tro. Konfucianisme i religiøs forstand. Det er derfor vanskeligt at bestemme det nøjagtige antal "tilhængere" af Konfucianisme da mange mennesker integrerer Konfucius' lære i deres daglige liv uden at definere den som en religion.

Den Konfucianisme er en etisk og filosofisk tradition, der er stærkt baseret på fremme af moralsk adfærd, social harmoni og familieansvar. Gennem begreberne medmenneskelighed (Ren), Ritual (Li), brancheforpligtelse (Xiao) og idealet om den ædle mand (Junzi) den Konfucianisme for et retfærdigt og velorganiseret samfund, hvor alle påtager sig deres ansvar for samfundets trivsel og universets orden.

1. Menneskeheden (Ren): Ren er det centrale etiske begreb i Konfucianisme og oversættes ofte til "medmenneskelighed" eller "medfølelse". Det betyder, at man praktiserer den dybeste form for mellemmenneskelig venlighed og medfølelse. Ren indebærer evnen til at forstå andres følelser og behov og til at handle i overensstemmelse hermed. Det er den moralske kerne i Konfucianisme og handler om, hvordan mennesker skal interagere med hinanden.
2. Ritualer og respekt (Li): Li refererer til ritualer, ceremonier og korrekt udførelse af sociale normer og pligter. Det handler ikke kun om religiøse ritualer, men også om generel social adfærd, der fremmer harmoni i samfundet. Li omfatter respekt for ældre mennesker, forfædre og hierarkiet i familien og samfundet. Respekt for Li-Standarder ses som nødvendig for at opretholde den sociale orden.
3. Ansvar og dyd (Xiao): Xiao er den barnlige pligt og understreger vigtigheden af respekt og ærbødighed over for forældre og forfædre. I konfuciansk filosofi betragtes den som den mest grundlæggende dyd. Den omfatter både pleje af forældre i alderdommen og oprigtig erindring om og ærbødighed for forfædrene. Familien er centrum for det sociale og moralske liv, og forholdet til forældre og forfædre ses som grundlaget for at opbygge et harmonisk samfund.
4. Balance og harmoniDen Konfucianisme stræber efter et harmonisk samfund, hvor alle medlemmer kender og opfylder deres sociale pligter. Balance og orden er centrale principper, som skal realiseres både på det personlige og det sociale plan. Harmoni er den tilstand, hvor alle mennesker opfylder deres ansvar i deres rolle i samfundet og samtidig opretholder en balance mellem individuel frihed og social orden.
5. Den ædle mand (Junzi)Den Junzi (den "ædle mand" eller "gode mand") er et ideal i Konfucianisme. Det betegner en person, der i høj grad udviser moralsk integritet og dyd. Den Junzi stræber efter at være en kilde til moralsk visdom og indflydelse og tjener som rollemodel for andre. Han handler ikke ud fra egeninteresse, men i overensstemmelse med principperne i Ren (menneskelighed), Li (ritual og respekt) og Xiao (brancheforpligtelse).
6. Uddannelse og visdomUddannelse spiller en central rolle i Konfucianisme. At tilegne sig viden og stræbe efter visdom er vigtigt både for at fremme ens egen moralske udvikling og for at skabe et bedre samfund. Konfucius understregede vigtigheden af uddannelse som en vej til selvforbedring og som en måde at tilegne sig visdom og etiske principper på.
7. Harmoni mellem himmel og menneskeI Konfucianisme forholdet mellem mennesket og himlen (Tian) er tematiseret. Tian forstås ikke som en gud, men som en kosmisk kraft eller et princip, der repræsenterer orden og moral i universet. Mennesket skal leve i harmoni med Tian, hvilket betyder at følge sine moralske pligter og den korrekte sociale orden.
8. Lighed og retfærdighedSelvom Konfucianisme Samtidig med at den anerkender hierarkier og sociale roller, understreger den også vigtigheden af retfærdighed og lighed i samfundet. Herskere forventes at tage sig af deres folks velfærd og regere på en retfærdig og moralsk måde. Den Konfucianisme fremmer ideen om, at alle har mulighed for moralsk forbedring, uanset deres sociale status.
9. Den "gyldne vej" (Zhongyong)Den Zhongyong (midten eller den gyldne vej) beskriver stræben efter et afbalanceret liv. Det handler om at undgå ekstremer og i stedet finde en middelvej. Denne idé afspejles i forestillingen om, at mennesker bør være moderate i alle forhold for at bevare indre harmoni og ydre orden.

Shintoisme

Til den Shintoisme bekendes af ca. 3 ... 4 millioner mennesker, hovedsageligt i Japan.

Mange mennesker i Japan praktiserer shinto-ritualer uden nødvendigvis at anerkende sig selv helt som "Shintoister", eftersom Shintoisme er ofte sammenvævet med hverdagens kulturelle traditioner og festivaler.

Selvom Shintoisme Selv om det japanske samfund dominerer i Japan, er der også mindre samfund og udøvere i andre dele af verden, især i regioner med japanske diasporaer. De Shintoisme er dog ikke en evangeliserende religion og har derfor ingen nævneværdig udbredelse uden for Japan.

Den Shintoisme er Japans oprindelige religion og omfatter en række overbevisninger og praksisser, der er centreret om tilbedelsen af Kami (åndelige væsener eller guder) og forbindelsen med naturen og forfædrene. Det er en polyteistisk religion, som ikke har nogen faste dogmer eller hellige skrifter i traditionel forstand. Her er de vigtigste overbevisninger i Shintoisme:

1. Kami: Kami er de centrale åndelige væsener i Shintoisme. De kan forstås som guder, ånder, forfædre eller naturkræfter som bjerge, floder, træer og dyr. Kami repræsenterer det guddommelige og er til stede i alt levende og i naturen. De er ikke nødvendigvis overnaturlige i klassisk forstand, men er et udtryk for kreativ eller hellig energi, der arbejder i verden.
2. Harmoni med naturenDen Shintoisme lægger stor vægt på harmoni med naturen og respekt for den naturlige verden. Man mener, at mennesker lever i tæt forbindelse med naturen, og tilbedelsen af naturen og dens elementer er en central del af Shinto-ritualer. Mange shinto-helligdomme (kamiernes huse) er bygget på steder i naturen, f.eks. i skove, ved floder eller på bjerge.
3. RenhedI Shintoisme Renhed er et vigtigt begreb. Forurening og besmittelse (både fysisk og åndelig) anses for at være forstyrrende for forholdet til kami. Renselsesritualer som at vaske hænder og mund (f.eks. før man går ind i en helligdom) er derfor almindelig praksis. Renhed ses også som en måde at bevare sjælens frelse på og leve i harmoni med kami.
4. Tilbedelse af forfædreI Shintoisme Der er et stærkt fokus på tilbedelse af forfædre. Forfædrene æres som kami, der beskytter familiens og husstandens velbefindende. Tilbedelsen af forfædrene er en del af mange Shinto-ritualerisær i form af alterceremonier og bønner, hvor man beder om forfædrenes beskyttelse og velsignelse.
5. Ritualer og festivalerDen Shintoisme understreger vigtigheden af rituelle handlinger og festivaler for at opnå kamis velvilje og styrke fællesskabet. Disse ritualer omfatter bønner, ofringer, danse og festivaler, som afholdes på forskellige tidspunkter af året. Et velkendt eksempel er nytårsfestivalen (Shogatsu), som fejres med ceremonier i Shinto-helligdomme bliver fejret.
6. Ingen fast trosbekendelseDen Shintoisme har ikke en fast trosbekendelse eller et helligt skrift, som det findes i andre religioner. I stedet er det de ritualer, der kendetegner den religiøse praksis, og de troendes erfaringer, der udgør troen. Shintoisme ses ofte som en praktisk religion, der lægger vægt på gerninger og religiøs praksis.
7. Kami i hverdagenKami findes ikke kun på religiøse steder, men også i hverdagslivet. Shinto-helligdomme findes overalt i Japan, og mange mennesker beder til dem om beskyttelse, sundhed og lykke. Mange husholdninger har et lille alter til tilbedelse af kami, og der er ritualer for vigtige livsbegivenheder som fødsler, bryllupper og dødsfald.
8. Intet begreb om forløsningI modsætning til mange vestlige religioner findes der ikke noget sådant i Shintoisme ingen konkret forestilling om frelse eller livet efter døden. I stedet er der fokus på et liv i harmoni med naturen og den Kami og et godt liv her og nu. Lang levetid og opnåelse af lykke ses som en belønning for at respektere Kami og for et liv i renhed.