Bibelen og økonomisk tænkning

Læsetid 6 minutter

Bibelen - er Guds ord i modstrid med økonomisk tænkning?

I en nøddeskal: Bibelen står f.eks. for retfærdighed og næstekærlighed, men ikke for den økonomiske tænkning, som desværre i overvejende grad er etableret i dag som et albuesamfund.

Men lad os lade Bibelen selv komme til orde og se, hvad Guds ord fortæller os med hensyn til økonomisk tænkning og tilsvarende orienteret handling.

Sekulær økonomisk tænkning

I lighed med de ti bud nævnes her ti definitioner af sekulær økonomisk tænkning. Hver retning ledsages af et kerneprincip, karakteristika, eksempler, fordele og ulemper for bedre forståelse.

1. Klassisk markedsøkonomisk tænkning

Kerneprincip: Udbud og efterspørgsel regulerer markedet.
Funktioner: Frie markeder, konkurrence, profitmaksimering.
Eksempler: Iværksætterfrihed, prissignaler, konkurrence som drivkraft for effektivitet.
Det er en fordel: Fremmer innovation og vækst.
Det er en ulempe: Kan føre til ulighed og monopolisering.

2. Socialøkonomisk tænkning

Kerneprincip: Økonomi i den sociale velfærds tjeneste.
Funktioner: Social retfærdighed, beskyttelse af de svage, statslig indgriben til omfordeling.
Eksempler: Velfærdsstat, social markedsøkonomi, mindsteløn, arbejdsløshedsunderstøttelse.
Det er en fordel: Fremmer social sikkerhed og social samhørighed.
Ulempe: Kan hæmme innovation eller føre til statslig overregulering.

3. Bæredygtig økonomisk tænkning (økologisk tænkning)

Kerneprincip: Økonomiske aktiviteter skal være økologisk bæredygtige på lang sigt.
Funktioner: Ressourcebevarelse, klimabeskyttelse, cirkulær økonomi.
Eksempler: Fremme af vedvarende energi, CO2-afgifter, bæredygtige produktionskæder.
Det er en fordel: Beskyttelse af fremtidige generationer og naturressourcer.
Ulempe: Højere omkostninger og tilpasningsvanskeligheder under overgangen.

4. Kapitalistisk / profitorienteret tænkning

Kerneprincip: Maksimering af profit som det primære mål
Funktioner: Investeringer, privat ejendom, jagten på profit som drivkraft for fremskridt.
Eksempler: Aktiemarkedshandel, venturekapitalister, globalisering.
Det er en fordel: Fremmer konkurrence, innovation og teknologiske fremskridt.
Det er en ulempe: Kan forværre social ulighed og fremme kortsigtet tænkning.

5. Økonomisk tænkning i samarbejde

Kerneprincip: Samarbejde i stedet for konkurrence.
Funktioner: Fælles bedste, deltagelse, demokratiske beslutningsprocesser.
Eksempler: Kooperativer, deleøkonomi, fællesskabsstøttet landbrug (CSA).
Det er en fordel: Fremmer en følelse af fællesskab og lighed.
Det er en ulempe: Mindre dynamisk, ofte mere ineffektivt end konkurrencedrevne systemer.

6. Forbrugerorienteret tænkning

Kerneprincip: Forbrugernes behov og ønsker er i centrum.
Funktioner: Kundernes behov bestemmer produktion og service.
Eksempler: Kundecentrering i marketing, designtænkning, personalisering af produkter.
Det er en fordel: Øger kundetilfredsheden og -loyaliteten.
Det er en ulempe: Kan føre til overforbrug og spild af ressourcer.

7. Etisk økonomisk tænkning

Kerneprincip: Økonomisk aktivitet skal leve op til moralske og etiske standarder.
Funktioner: Fair handel, anti-korruptionsforanstaltninger, respekt for menneskerettigheder.
Eksempler: Fairtrade-mærker, virksomhedernes sociale ansvar (CSR), bæredygtige forsyningskæder.
Det er en fordel: Fremmer tillid og social accept.
Det er en ulempe: Det kan være svært og dyrt at implementere og overvåge etiske standarder.

8. Planøkonomisk tænkning

Kerneprincip: Statslig kontrol og planlægning styrer økonomien.
Funktioner: Centraliserede beslutninger, statslige produktionsmål, ingen frie markeder.
Eksempler: Tidligere socialistiske stater, femårsplaner, tilskud.
Det er en fordel: Kan fremme social lighed og stabilitet.
Det er en ulempe: Ofte ineffektiv, mangler innovation og fleksibilitet.

9. Innovativ og teknologisk forretningstænkning

Kerneprincip: Teknologiske fremskridt og innovation er drivkræfter for vækst.
Funktioner: Forskning og udvikling, digitalisering, start-ups.
Eksempler: Kunstig intelligens, Industri 4.0, platformsøkonomi (f.eks. Amazon, Uber).
Det er en fordel: Øger effektiviteten og livskvaliteten.
Det er en ulempe: Risiko for monopolisering og tab af arbejdspladser på grund af automatisering.

10. Kulturelt eller traditionelt præget økonomisk tænkning

Kerneprincip: Traditionelle værdier og kulturelle karakteristika bestemmer den økonomiske adfærd.
Funktioner: Respekt for lokale traditioner og samfundsværdier.
Eksempler: Selvforsynende landbrug, lokale markeder, traditionelt håndværk.
Det er en fordel: Bevarer kulturel identitet og lokal mangfoldighed.
Det er en ulempe: Kan næppe klare sig i den globale konkurrence.

Bibelsk økonomisk tænkning

Bibelsk økonomisk tænkning er baseret på guddommelige principper, der lægger vægt på retfærdighed, socialt ansvar og omsorg for ens næste. Selv om Bibelen ikke foreskriver moderne økonomiske teorier, giver den mange retningslinjer og værdier for et retfærdigt og bæredygtigt økonomisk system.

Grundlæggende princip

Økonomisk aktivitet bør være i retfærdighedens, barmhjertighedens og solidaritetens tjeneste.
Ressourcer, talenter og rigdom er gaver fra Gud og skal bruges ansvarligt.
Målet er ikke egoistisk profitmaksimering, men velstand og velsignelse for fællesskabet.

Funktioner

Arbejde og ansvar: Alle bør arbejde efter bedste evne og nyde frugterne af deres arbejde.
Ordsprogene 12:11 – Den, der dyrker sin mark, vil få rigeligt med brød, men den, der jager forfængelighed, mangler forståelse.
2 Thessalonikerbrev 3:10 – For da vi var sammen med jer, befalede vi jer dette: Hvis nogen ikke vil arbejde, skal han heller ikke spise!
Retfærdighed og fairness: Fair lønninger og ærlig handel er nøglen.
Ordsprogene 11:1 – Falske vægte er en vederstyggelighed for Herren, men fuld vægt er ham velbehagelig.
Jakob 5, 4 – Se, lønnen fra de arbejdere, der slår dine marker, og som du har holdt tilbage, råber op, og høstfolkenes skrig er kommet til Hærskarers Herres ører!
Beskyttelse af de svage: Særlige regler har til formål at beskytte enker, forældreløse, fattige og udlændinge.
Anden Mosebog 19, 9-10 – Når du høster af din jord, må du ikke høste helt ud til kanten af din mark eller samle ind efter din høst.
Du skal heller ikke sanke din vingård eller samle den nedfaldne frugt i din vingård; men du skal lade den være til de fattige og til den fremmede; for jeg, HERREN, er din Gud.
Deling og generøsitet: Generøsitet fremhæves som en dyd.
Lukas 6, 38 – Giv, og der vil blive givet dig; et godt mål, presset ned og rystet og overfyldt, vil blive hældt i din barm. For med det samme mål, som du måler op til [andre], vil det blive målt op til dig igen.
Apostlenes Gerninger 2, 44-45 – Men alle de troende var sammen og havde alting til fælles;
De solgte varer og ejendele og fordelte dem blandt alle dem, der var i nød.
Eftergivelse og eftergivelse af gæld: Sabbatåret og eftergivelsesåret lægger vægt på gældssanering og en ny social begyndelse.
Femte Mosebog 15, 1-2 – Efter syv år skal du bestille en gældseftergivelse.
Dette er rækkefølgen for eftergivelse: Enhver skyldner skal eftergive det lån af sin hånd, som han har lånt til sin næste; han skal ikke undertrykke sin næste eller sin bror, for en eftergivelse af Herrens gæld er blevet proklameret.
Anden Mosebog 25 - (abstrakt)
Jorden skal hvile hvert syvende år. Ingen marker må dyrkes eller høstes i dette år. Alle må spise, hvad der vokser af sig selv, også slaver, fremmede og dyr.
Efter syv sabbatsår (49 år) skal eftergivelsesåret fejres i det 50. år. Al gæld annulleres, og al lejet jord vender tilbage til de oprindelige ejere. Ingen må blive udnyttet, hverken ved salg eller køb af jord.
Jorden tilhører Gud, og menneskene er kun gæster. Jord må ikke sælges permanent. Hvis nogen har solgt deres jord, har de ret til at købe den tilbage. Israelitter må ikke være permanent slaver; de har ret til forløsning og frihed i frigivelsesåret.
Advarsel mod grådighed og rigdom: Grådighed og kærlighed til penge kritiseres skarpt.
Matthæus 6, 24 – Ingen kan tjene to herrer, for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller også vil han klamre sig til den ene og foragte den anden. Du kan ikke tjene Gud og mammon!
1 Timoteus 6:10 - For grådighed er roden til alt ondt; nogle, der har overgivet sig til den, har forvildet sig væk fra troen og påført sig selv megen smerte.
Fattige mennesker bør støttes uden at opkræve renter.
Hvis nogen har solgt sig selv som slave, skal han ikke behandles som en slave, men som en lønarbejder.

Eksempler fra Bibelenl

Et sabbatår: Hvert syvende år skal jorden hvile og gæld eftergives. Det fremmer bæredygtighed og social retfærdighed.
Lignelsen om talenterne: Mangfoldiggørelse af talenter gennem arbejde og klog brug af ressourcer belønnes. (se Matthæus 25, 14-30))
Den tidlige kirke: De første kristne delte ejendom og varer for at støtte dem, der var i nød.
Apostlenes Gerninger 2, 44-45 – Men alle de troende var sammen og havde alting til fælles;
De solgte varer og ejendele og fordelte dem blandt alle dem, der var i nød.
Manna i ørkenen: Gud gav israelitterne mad, men de skulle kun samle, hvad de havde brug for - en henvisning til mådehold og tillid. (s. Anden Mosebog 16)

Fordele ved bibelsk økonomisk tænkning

Social retfærdighed: Beskyttelse af de svage og fattige fremmer social samhørighed og reducerer ulighed.
Bæredygtighed: Sabbat- og sabbatår sikrer, at ressourcerne bruges ansvarligt.
Moralsk økonomi: Ærlighed og retfærdighed i handel og lønudbetalinger skaber tillid og langsigtet stabilitet.
Følelse af fællesskab: Generøsitet og deling styrker samhørigheden og hjælper med at afhjælpe social nød.
Beskyttelse mod materialisme: Advarsler mod grådighed og kærlighed til penge forhindrer rigdom i at blive et mål i sig selv.

Udfordringerne

Svær erkendelse: Idealer som eftergivelse af gæld eller deling af ejendom er vanskelige at gennemføre i den moderne økonomi.
Risiko for misbrug: Generøsitet og social retfærdighed kan blive udnyttet, hvis enkeltpersoner hviler på andres generøsitet.
Begrænset markedsorientering: Bibelsk økonomisk tænkning lægger mere vægt på fællesskab og retfærdighed end på individuel frihed og stræben efter profit, hvilket kan begrænse den økonomiske vækst.
Kompleksitet i moderne økonomiske systemer: Bibelen er designet til simple landbrugs- eller lokalsamfund. Moderne globale handels- og finanssystemer kræver mere komplekse regler.

Bibelsk økonomisk tænkning er derfor baseret på en holistisk vision om retfærdighed, omsorg og bæredygtighed. Den opfordrer til ansvarlig og moralsk brug af ressourcer og beskyttelse af de svage.

Muligheden på et bibelsk grundlag

Selv om det i den moderne økonomi kan være svært at implementere disse principper præcis, som de står, fungerer de som et moralsk kompas for et mere retfærdigt og bæredygtigt økonomisk system. Så meget desto mere som Guds ord er det ledende princip, forudsat at vi overlader ham ansvaret ikke kun for vores liv, men også for vores "forretning".

dōTERRA har mødt disse udfordringer med sit distributionssystem.
De teams, der er blevet oprettet og bliver oprettet i dette system (nej, ikke Toll Ei Amere Motte!) består af mennesker med forskellige nationaliteter, erhverv, aldre og overbevisninger.
Mange deler den kristne forståelse af ledelse, om end på en individualiseret måde.
Desværre er der også sorte får her, som alle andre steder i livet. Men selv dem kan det være en udfordring at give dem et incitament til at genoverveje deres egen holdning gennem et behageligt anderledes opfattet tidligere liv.

Så længe den økonomiske tænkning er orienteret mod bibelsk baserede værdier, er det ligegyldigt, hvilket navn "systemet" får.
Et system, der ikke yder de kristne aspekter retfærdighed, vil ikke have nogen varig chance for at overleve blandt kristne "medarbejdere". En række virksomheder har allerede måttet lære på den hårde måde, at den store hype blev efterfulgt af et usammenligneligt større nederlag. Det var ikke kun tilfældet for dem, der befandt sig for enden af kæden, men også for dem, der tjente de store penge.
Gud er retfærdig og lader alle mennesker høste de frugter, de selv har sået. Gud har skabt os mennesker i sit billede, dvs. som selvansvarlige mennesker, ikke som marionetter. Han voldtager heller ikke nogen ved at påtvinge dem sin vilje: Det er friheden til at mene og handle, der gælder.

I menneskelig forstand er den "selvstændige" uafhængig. Men i bibelsk forstand er han, hvis han tænker og handler klogt, fuldstændig afhængig af Gud som sin skaber og arbejdsgiver.
Han er altid på vagt, ikke for at forherlige sig selv, men for at forherlige Gud.

Mens selvstændige ofte er drevet af frygt for at tjene for lidt, kan de under Guds vejledning hellige sig troens aktivitet. Han kan lade sig rådgive og vejlede af Guds Helligånd, både som rådgiver og lærer. Han kan handle med selvkontrol, i kærlighed og mildhed, venlighed og trofasthed, med tålmodighed og indre fred, med glæde over for sin modpart, hvis han har Gud som sin "forretningspartner" og ser den tredje part i hans lys.

Denne "behageligt anderledes" måde at være på gør modparten nysgerrig og er erfaringsmæssigt mere tilbøjelig til at bringe ham på vej mod succes i forhold til Gud end nogle mennesker, der forsøger at slå alt og alle ihjel med Bibelen.

Konklusion

Derfor: Hvis din økonomiske tænkning er orienteret mod Gud, vil han give dig råd i alle beslutninger, der vil bringe dig tættere på ham og dine medmennesker, tjene alle til det bedste og dermed hjælpe dig til at opnå mere succes og velstand, end du nogensinde ville kunne opnå på egen hånd!