Indholdsfortegnelse
Opdateret - 9. februar 2025
Spørgsmålet om, hvad et kald er, er meget spændende, fordi det meget tydeligt viser, hvordan vi mennesker i modsætning til Gud fortolker et kald.
Ud fra et verdsligt perspektiv ...
I en sekulær sammenhæng forstås kald ofte som en personlig skæbne. Det er en dybtfølt overbevisning om, at man bør udføre en bestemt opgave eller aktivitet, som giver mening, tilfredsstillelse og velvære. Det er ofte forbundet med professionelle aktiviteter eller talenter, som en person er unikt i stand til at udføre.
Kendetegn ved det verdslige kald:
- Lidenskab: Noget, der inspirerer dig følelsesmæssigt.
- Talent: Færdigheder og talenter, der kendetegner dig til en bestemt opgave.
- Bidrag: En følelse af at gøre en positiv forskel i verden.
og bibelsk syn
I den bibelske forståelse er kald en gudgiven mission eller skæbne, der omfatter både det individuelle liv og forholdet til Gud. Kaldet er ikke en rent personlig beslutning, men et svar på Guds vilje. Det går ud over spørgsmålet, hvad vi bør gøre, til spørgsmålet, der vi er i Guds øjne.
Bibelen beskriver kald i flere dimensioner:
- Universelt kald: Alle mennesker er kaldet til at leve i et forhold til Gud, til at tjene ham og til at bære hans kærlighed ud i verden. I Romerne 8:28 (Schlachter) læser vi:
"Men vi ved, at alle ting virker sammen til det gode for dem, der elsker Gud, for dem, der er kaldet efter hans hensigt.„ - Individuelt kald: Hver person har en unik opgave eller rolle i Guds plan, som svarer til deres gaver og talenter. Efeserne 2:10 (Schlachter) beskriver dette:
"For vi er hans værk, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud på forhånd har forberedt, for at vi skal vandre i dem." - Kald til fællesskab: Kaldet sker ofte i forbindelse med et fællesskab. Kristne er kaldet til at være en del af Kristi legeme (kirken) og til at udføre Guds mission sammen, som Paulus skriver i sit brev til 1. Korintherbrev 12:12-27 udstikker:
12 For ligesom kroppen er én og alligevel har mange lemmer, og alle lemmerne i den ene krop, selvom de er mange, er én som en krop, sådan er også Kristus.
13 For vi er alle blevet døbt ved én Ånd til ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi er alle blevet gjort til genstand for én Ånd.
14 For selv kroppen er ikke ét medlem, men mange.
15 Hvis foden siger: Jeg er ikke en hånd, derfor hører jeg ikke til kroppen! - betyder det så, at den ikke hører til kroppen?
16 Og hvis øret skulle sige: Jeg er ikke et øje, derfor hører jeg ikke til kroppen! - betyder det så, at det ikke hører til kroppen?
17 Hvis hele kroppen var et øje, hvor ville høresansen så være? Hvis hele kroppen var et øre, hvor ville lugtesansen så være?
18 Men nu har Gud indsat medlemmerne, hvert enkelt af dem, i kroppen, som han ville.
19 Men hvis alt var et lem, hvor ville kroppen så være?
20 Men selv om der er mange lemmer, er der kun én krop.
21 Og øjet kan ikke sige til hånden: Jeg har ikke brug for dig! eller hovedet til fødderne: Jeg har ikke brug for dig!
22 Tværtimod er det netop de tilsyneladende svagere medlemmer af kroppen, der er nødvendige,
23 og de [medlemmer] af kroppen, som vi anser for mindre ærefulde, omgiver vi med større ære, og vores mindre ærefulde får større anseelse;
24 for vores anstændige har ikke brug for det. Men Gud satte kroppen sammen på en sådan måde, at han gav det mindste medlem den største ære,
25 så der ikke er splid i kroppen, men at medlemmerne har lige stor omsorg for hinanden.
26 Og hvis ét medlem lider, lider alle medlemmer med det; og hvis ét medlem bliver hædret, glæder alle medlemmer sig med det.
27 Men I er Kristi legeme, og enhver er et lem i overensstemmelse med sin del.
Hvordan genkender jeg et kald?
I verdslig forstand …
At erkende et verdsligt kald sker ofte gennem selvudforskning og erfaring. Følgende trin kan hjælpe:
- Opdag styrker og passioner: Hvad kan du lide at lave? Hvad er du særligt god til?
- Få feedback fra andre: Folk omkring dig kan ofte se dine talenter bedre, end du selv kan.
- Prøv dig frem: Kaldet bliver ofte klart gennem praktisk erfaring. Bliv involveret i forskellige områder, og tænk over, hvad der tilfredsstiller dig mest.
- Se på bidraget til verden: Tænk over, hvordan du kan berige andres liv med dine evner.
og bibelsk fornuft
At anerkende dit guddommelige kald kræver en holdning af åbenhed over for Gud. De følgende trin kan hjælpe dig med at gøre det:
- Bøn og forhold til Gud: En kaldelse begynder med nærhed til Gud. Tag dig tid til at søge hans vejledning i bøn. I Jakob 1:5 (Schlachter) står der: "Men hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham bede om det hos Gud, som giver alle med glæde og uden bebrejdelse, og det vil blive givet ham."
- Bibelen som guide: Guds vilje bliver ofte tydelig i hans ord. Bibelen giver dig en orientering om, hvilke værdier og opgaver der har prioritet i Guds rige. Læs især tekster om kald, f.eks. historien om Moses (3. Mosebog) eller Paulus (Apostlenes Gerninger 9).
- Anerkendelse af gaver og talenter: Gud har givet hver enkelt person specifikke gaver, som er en del af deres kald. I Romerne 12:6 (Slagter) står der: "Men vi har forskellige nådegaver i overensstemmelse med den nåde, der er givet os; hvis vi har profeti, [lad det være] i overensstemmelse med troen."
Disse gaver kan være naturlige talenter eller åndelige gaver (som at undervise, hjælpe, opmuntre). - Råd og bekræftelse fra andre: Nogle gange ser andre mennesker mere klart, hvad vi er kaldet til at gøre. Søg åndelige mentorer eller venner, som kan hjælpe dig med at høre Guds stemme.
- Omstændigheder og muligheder: Gud arbejder ofte gennem omstændighederne i vores liv. Læg mærke til, hvilke døre der åbner sig, og hvor din vej fører dig hen. Vær opmærksom på muligheder, hvor du kan tjene Gud.
- Fred i hjertet: Et tegn på, at du har erkendt dit kald, er indre ro. Kolossenserne 3:15 (Slagter) siger "Og lad Guds fred råde i jeres hjerter, som I også blev kaldet til i ét legeme; og vær taknemmelige!".
Forhindringer og udfordringer
- Tvivl på sig selv: Vi føler os ofte ukvalificerede. Men Gud kalder ikke de dygtige, han styrker de kaldede.
- Frygt for at fejle: Et kald er en vækstproces. Fejl er en del af rejsen.
- Sammenligning: Alle har et unikt kald. Se ikke misundeligt på andres kald, men koncentrer dig om din egen vej.
Lev dit kald i hverdagen
Kaldet er ikke bare en enkeltstående begivenhed, men en livslang proces. Det handler om at spørge Gud hver dag: "Hvad vil du have, at jeg skal gøre i dag?" Et kald manifesterer sig ofte i små ting - i tjeneste for familien, på arbejdet eller i kirken.
I Mika 6:8 (Schlachter) står der: "Du har fået at vide, o menneske, hvad der er godt, og hvad Herren kræver af dig: Hvad andet end at gøre retfærdighed, praktisere kærlighed og vandre ydmygt med din Gud?„
Den livslange proces
I gamle dage opstod spørgsmålet næsten aldrig, da forældrenes erhverv som regel dikterede vejen, landbruget skulle videreføres, en kro eller en lægepraksis skulle overtages. Sådan var det bare, og det blev der ikke sat spørgsmålstegn ved.
I dag ved selv små børn, hvad de vil være, når de bliver store, hvad enten det er jernbanemand, pilot, brandmand, læge osv. Disse ideer er enten et resultat af oplevelser, historier eller rollemodeller, for eksempel.
Disse falder ikke altid sammen med de faktiske gaver, som udvikler sig mere tydeligt og bliver mere nærværende med tiden.
Ekskurs - Find dit kald
Som succesfuld leder i en stor virksomhed tjente han selvfølgelig godt, havde et godt omdømme og et luksuriøst liv, som gjorde hans karriere mulig. Men hver arbejdsdag blev i sidste ende rutine, møder, beslutninger, tal, alt sammen papirnusseri, intet virkelig tilfredsstillende.
Allerede som barn havde Daniel en stor passion for musik. Han spillede klaver, skrev sine egne sange og drømte om at berøre mennesker med sin musik. Men da han blev ældre, fik han at vide, at musik ikke var "et rigtigt erhverv". Så han valgte et "sikkert" studieforløb og lagde sin passion bag sig.
Men jo mere han udviklede sig professionelt, jo mere nagede et spørgsmål ham: "Er det virkelig det, jeg er skabt til? Er det alt, hvad der er at gøre?"
En dag blev han inviteret af en gammel ven. En af musikerne i sognets ungdomsgruppe var blevet aflyst på grund af sygdom, og så kom de i tanke om, at han plejede at være en entusiastisk musiker, som helt sikkert gerne ville træde til. Hans entusiasme var begrænset, men han ville ikke fornærme sin gode gamle ven og indvilligede, om end tøvende. Da han endelig sad der ved klaveret og så, hvordan de unge mennesker blev rørt af musikken, følte han en glæde, som han aldrig havde kendt til i sit professionelle liv. For første gang i mange år følte han sig virkelig i live. Han ville gerne have forlænget "lektionen" til langt ud på aftenen!
Efter den aften kunne han ikke ryste tanken af sig: Var musikken måske alligevel hans sande kald?
Nu ville han finde ud af det og begyndte at se nærmere på spørgsmålet om, hvad kald egentlig betyder. Han læste Kolossenserne 3:23 „Og hvad I end gør, så gør det af hjertet, som for Herren og ikke for mennesker, ...". Og lidt senere Romerne 12:6-7 „Men vi har forskellige nådegaver i henhold til den nåde, der er givet os; hvis vi har profeti, [lad det være] i overensstemmelse med tro; hvis vi har en tjeneste, [lad det være] i tjeneste; den, der underviser, [lad ham] tjene i undervisningen;„.
Det var det: Han indså, at et kald ikke bare er et job eller en profession. Det er det, Gud har skabt dig til. Det handler ikke kun om penge eller succes, men om at tjene andre med sine gaver og gøre noget meningsfuldt.
Efter megen bøn og diskussion med sin præst og nære venner besluttede han at opgive sit sikre og økonomisk indbringende job. Fra da af arbejdede han som musiklærer, gav klaverundervisning og skrev sange til kristne arrangementer.
På trods af at han ikke længere havde økonomisk sikkerhed, for slet ikke at tale om størrelsen og kontinuiteten af hans månedlige indkomst, følte han en dyb indre tilfredshed: "Nu udlevede han endelig sit sande kald."
Konklusion
Dette eksempel viser, at et kald ikke altid er det, der giver os mest økonomisk eller betragtes som en succes af samfundet. Det er det, der fylder os med dyb glæde, og som vi kan tjene andre med.
Nogle gange tager det tid at erkende sit kald. Men hvis vi lytter til Guds vejledning, vil han vise os vejen til et bedre liv. Ordsprogene 3:5-6 beskrevet "Stol på Herren af hele dit hjerte, og stol ikke på din egen forstand; kend ham på alle dine veje, og han vil gøre dine stier lige.„.