Er Gud en spasmager?

Læsetid 8 minutter

Opdateret - 9. februar 2025

Når man ser nogle kristne gå rundt med alvorlig sorg, kan man let komme til at tænke, at Gud må være en spasmager.

Heldigvis er der også andre, som faktisk er glade for at møde dig.

Er Gud en spasmager eller ej?

Hverdagen er stressende nok, i hvert fald for mange af os. Derfor er man glad, når arbejdsdagen er slut, børnene er puttet i seng, og man for første gang i løbet af dagen kan tage et pusterum. Det er endnu bedre, når weekenden endelig kommer, og du kan tage en afslappende pause med familien eller dyrke din hobby i et par timer, mens børnene leger med vennernes børn. Eller når du tager et par minutter, før du går i seng, til blot at kigge på stjernehimlen, indsnuse duften af grantræer i haven eller måske se dine kæledyr interagere med hinanden, lege, pleje, drille, lege jagt osv...

Disse timeouts hjælper os med at samle kræfter til hverdagens opgaver, til at undgå udbrændthed og til at forhindre, at kroppen trækker i nødbremsen på grund af udmattelse, bliver syg eller endda sætter os ud af spillet i længere tid med et hjerteanfald.

Af og til tænker du måske i de virkelig stille og lykkelige øjeblikke, hvor du lader batterierne op: "Burde jeg ikke gøre det eller det i stedet for at kigge på huller i luften her?" eller "Er det rigtigt, at jeg nyder min hobby her?".

Hvad siger Bibelen?

Alle har sikkert hørt ordsproget "Ora et labora!", som betyder "Bed og arbejd!". Et ledemotiv i det kristne liv, som udviklede sig i den sene middelalder for at opsummere den benediktinske livsform. Klosterlivet, som var relativt isoleret fra omverdenen, var begrænset til arbejde og bøn, og derfor skulle fritiden fyldes med bibellæsning for at forhindre "lediggang", som Benedikt af Nursia skrev: "Lediggang er sjælens fjende."

Hvis Adam og Eva havde lyttet til Guds ord og ikke troet på Satans, modstanderens, hvisken, kunne vi stadig have nydt paradis i dag, og ordet "arbejde" ville sandsynligvis være forblevet ukendt for os.

Desværre gik det anderledes, og vi er nødt til at tjene til livets ophold ved at arbejde. Det har vi internaliseret nok i vores liv.

Praktiserende kristne er også bevidste om, at vi skal være i daglig kontakt med Gud for at opleve hans råd, at han ønsker at blive spurgt om alt, hvad der bekymrer os, at han ønsker at give mere, end vi har brug for.

Bed og arbejd burde derfor ikke have været et spørgsmål. Men hvad med fri fra arbejde, husarbejde, børnepasning og meget mere? Giver Bibelen os også et svar på dette emne?

Enhver, der kender Gud, vil med rette antage, at Gud også har taget stilling til dette i Bibelen, men man hører kun meget sjældent noget om det i gudstjenester, bibelstudier eller ved andre arrangementer.

Så lad os gå på jagt og tage to bibelske passager som eksempler:

1. Korintherbrev 10, 31 siger "Så uanset hvad du spiser eller drikker, eller hvad du gør, så gør det til Guds ære.„

og udtrykker dermed en central kristen holdning, nemlig at fokusere hele vores liv - selv i hverdagens tilsyneladende banale aktiviteter som at spise og drikke - på Gud og dermed ære ham.

Alle handlinger bør i sidste ende være en del af et liv, der er til behag for Gud. Opfordringen til at gøre tingene "friskt" kan også forstås som en tjeneste, der ærer Gud og hjælper andre mennesker.

Prædikerens Bog 9:10 rådgiver "Uanset hvad du skal gøre, så gør det frisk.„

og er en opfordring til handlekraft, ansvarsfølelse og Livsglæde - i både verdslige og åndelige anliggender.

Livsglæde er en gave fra Gud, som kommer af tro, taknemmelighed, håb og fokusering på Gud i ens liv. Den er ikke flygtig, men dybt forankret og bærer os også gennem svære tider. Livsglæde betyder at anerkende livet i sin helhed som et Guds værk og at nyde det med taknemmelighed, fred og tillid.

Elementerne i den bibelske livsglæde er for eksempel

Fællesskab med Gud:

Ægte glæde kommer fra et forhold til Gud. Salmisten siger i Salme 16:11: "Du viser mig vejen til livet. I dit nærvær er der fuld glæde og fryd ved din højre hånd for evigt."
Gud selv er kilden til livets glæde.

Taknemmelighed:

Livsglæde kommer af at anerkende og værdsætte Guds velsignelser. Paulus opfordrer til 1. Thessalonikerbrevet 5,16-18 til dette: "Glæd jer altid, bed uden ophør, vær taknemmelige i alle ting; for dette er Guds vilje i Kristus Jesus for jer."

Fred og tillid:

Glæden vokser, når du stoler på Gud og oplever hans fred. Jesus siger i Johannes 15:11
"Jeg har sagt dette til jer, for at min glæde kan blive i jer, og jeres glæde kan blive fuldkommen."

Service og fællesskab:

Glæden kommer også af at tjene andre og leve i et fællesskab. Paulus skriver i Romerne 12:15 "Glæd dig med dem, der glæder sig, og græd med dem, der græder." At dele glæder og sorger med andre beriger livet.

Håb for det evige:

Den kristnes glæde er uløseligt forbundet med håbet om evigt liv (Romerne 14:17):
"For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed, fred og glæde i Helligånden."

Uafhængighed af omstændighederne:

Livsglæde er ikke bundet til ydre velstand eller succes. Paulus siger fra fængslet i Filipperne 4:4: "Glæd jer altid i Herren; jeg siger igen: Glæd jer!"

Den adskiller sig derfor fra en rent verdslig eller overfladisk glæde ved, at den er uafhængig af ydre omstændigheder.

Så hvis vi har lov til at glæde os, ja, bør gøre det(!), bør vi gøre det ved taknemmeligt at tage imod Guds gave af glæde og ikke lade modstanderen få os til at føle os skyldige og ødelægge denne guddommeligt givne glæde.

Gud er interesseret i, at vi er tilfredse, glade og lykkelige mennesker og dermed bringer hans godhed og kærlighed ud i verden med et strålende smil. Derfor giver Han os mulighed for at slappe af, hvad enten det er ved at lave musik, male, fotografere eller interagere med dyr og planter. Hvis vi er i balance, kan vi udføre de opgaver, vi bliver stillet, fordi vi er sunde og har styrken til at gøre det uden at overanstrenge os og bringe vores helbred i ubalance.

Så Gud er på ingen måde en spasmager; faktisk opfordrer han os klart til at have glæde i livet! At vi i vores valg af muligheder, der bringer os glæde, begrænser os til dem, der ikke er forenelige med Hans værdier, skal ikke understreges særligt ...

Et eksempel fra mit liv

I min tid på gymnasiet havde jeg ofte en masse frustrationer, som jeg fik afløb for ved at spille klaver. Det var faktisk meningen, at jeg skulle(!) øve mig på givne stykker. Og det var netop denne øvning, hvad enten det var til dette eller til skolen, der var det øjeblik, der ødelagde alt for mig.
"Drengen skal have det bedre end os forældre" kan være et ædelt motiv, men det rammer ikke kun forbi målet, især hvis det ikke svarer - i det mindste tilnærmelsesvis - til barnets interesser, men det vil sandsynligvis også gøre barnets fremtid meget vanskelig.

Naboerne i boligblokken var altid meget begejstrede og spurgte ofte min mor, hvilket stykke det var, men det var alle sammen improvisationer, som blot afspejlede min indre tilstand. Nogle gange var de i mol, andre gange i dur, og nogle gange var de to tonearter blandet.

At lave musik - frit - var en udvej for mig til bedre at kunne håndtere mit stressniveau. Efter at improvisationerne havde bidraget til naboernes glæde, havde jeg endda gjort en god gerning i den henseende. Men på det tidspunkt var jeg ikke klar over det, og jeg tænkte ikke engang over det. Det eneste, der var sikkert, var, at denne musikudøvelse ikke var i min mors interesse, selv om hun ikke vidste, at jeg ikke spillede de stykker, jeg øvede.

Man kan spørge sig selv, om denne leg var i Guds favør. Når jeg ser på bibelcitaterne ovenfor, formoder jeg, at Gud nikker til mig, fordi jeg gjorde noget godt for mit helbred i denne periode, kom tilbage i balance, og spillet også bragte glæde til andre mennesker.

Ekskurs - Et umoralsk tilbud

Forestil dig, at du er sammen med en gruppe venner, og at I har planlagt en weekend i et feriehus. Udsigten til masser af sjov, god mad og hyggelige aftener får alle til at stråle af forventning. Der er også folk i gruppen, som er meget troende og holder fast i deres religiøse principper. Men som aftenen skrider frem, begynder en diskussion at udvikle sig.

Planen

Fredag aften. Gruppen er blevet enige om at arrangere en lille fest efter middagen. Nogle af vennerne er tilhængere af at feste til langt ud på natten med musik, dans og lidt alkohol. Andre, som dig, er ikke specielt religiøse, men du har en god fornemmelse af, at overdreven druk og en lang, sen nat ikke nødvendigvis er den bedste beslutning, især ikke hvis man skal nå en masse næste dag.

En troende ven, lad os kalde ham David, deltager i samtalen. Han siger: "Jeg har en fornemmelse af, at Gud viser os en klar måde at leve på. For meget fest, for meget druk, det fører ikke til noget godt. Gud ønsker, at vi skal være opmærksomme på os selv og vores kroppe."
Nu er David ikke en person, der grundlæggende er imod sjov, men for ham er der en grænse, som han ikke ønsker at overskride, hvis det kan krænke Guds værdier, som han også anser for at være værd at beskytte som en del af sin religiøse overbevisning.

Reaktionen

Nogle af hans andre venner reagerer med forståelse, men andre er ret afvisende. En ven, som er mere afslappet omkring religiøse emner, siger: "Kom nu, David, det er ikke så slemt. Det er bare lidt sjov. Vi kan fejre det uden at ødelægge os selv. Og desuden bliver Gud vel ikke vred på os, hvis vi går lidt over gevind?" En anden, som beskriver sig selv som agnostiker, indskyder: "Hvem ved, hvad Gud tænker? Jeg tror ikke, han bekymrer sig om sådan noget som vores fest."

På dette tidspunkt føler David sig utilpas og siger: "Jeg synes, det er vigtigt, at vi respekterer os selv og lever med måde. Og for mig betyder det, at jeg skal holde fast i mine principper, når det gælder sjov og fritid." Han går stille med i cirklen, men lader forstå, at han organiserer sin sjov på en anden måde.

Beslutningen

Efter lidt frem og tilbage beslutter gruppen at lægge en dæmper på festlighederne, hvilket betyder, at der ikke skal festes til langt ud på natten, og at der ikke skal drikkes for meget alkohol. Nogle er skuffede, men de andre respekterer i sidste ende Davids ønsker og overbevisning. De bliver enige om at tilbringe natten i en mindre gruppe uden megen larm og overdrevent forbrug.

Men spørgsmålet står tilbage: Er Gud en spasmager i dette tilfælde?

For David er Gud ikke en begrænsning, men snarere en guide. Han ser ikke Gud som en spasmager, men som en, der viser vejen til et mere tilfredsstillende og respektfuldt liv. For ham betyder det, at man skal være moderat i alt, hvad man gør. Han forstår, at sjov og nydelse er vigtigt, men han mener ikke, at disse ting behøver at være i modstrid med et godt og moralsk liv.

For de andre venner ser tingene lidt anderledes ud. De føler sig begrænset i deres umiddelbare lyst til at more sig af Davids overbevisning og spekulerer på, om Gud virkelig er en spasmager i dette tilfælde. De mener, at livet også skal nydes, og sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig er så slemt, hvis man indimellem overskrider sine egne grænser.

Den opfølgende diskussion

Næste morgen er stemningen lidt mere afslappet. Festen var mere stille end oprindeligt planlagt, men det var en god snak, og alle var i stand til at respektere hinanden.

Nogle venner indså, at det var godt for dem at gå tidligt i seng og være udhvilede næste dag. De var taknemmelige for, at David fik dem til at tænke sig om, selv om de var uenige i starten.

David føler sig tilfreds, fordi han ikke kun har holdt fast i sine principper, men også har bidraget lidt til en mere respektfuld sameksistens gennem sin indflydelse i gruppen. For ham er Gud ikke den, der ødelægger det hele, men den, der hjælper ham med at træffe beslutninger, som fører til et bedre liv på lang sigt.

Konklusion

Eksemplet viser, hvordan spørgsmålet "Er Gud en spasmager?" kan fortolkes på forskellige måder i en hverdagskontekst. For én person kan det virke, som om Gud ødelægger deres sjov ved at sætte moralske grænser. For andre er Gud derimod en vejleder, som hjælper dig med at træffe beslutninger, der er gode for dig og dine medmennesker på lang sigt.

I dette tilfælde handler det ikke om at forbyde sjov, men om mådehold og om at reflektere over, hvordan man organiserer sit liv. Det handler om at indse, at friheden til at have det sjovt også kan gå hånd i hånd med ansvar og mindfulness.