Indholdsfortegnelse
Medicinske undersøgelser af 5G-strålingen fra mobiltelefonantenner verden over bliver stadig vigtigere takket være velunderbyggede publikationer.
Undersøgelsens design
Et undersøgelsesdesign, der opfylder guldstandarden inden for klinisk forskning, skal være dobbeltblindt og randomiseret på en kontrolleret måde.
Dobbeltblindet betyder, at hverken patienten eller behandleren ved, om en Placebo (normalt NaCl - der må hverken være aktive stoffer eller hjælpestoffer eller tilsætningsstoffer i), eller den rigtige medicin gives.
I en randomiseret I undersøgelsen fordeles deltagerne tilfældigt til en af de to eksisterende grupper: Forsøgsgruppen, også kendt som verumgruppen, eller kontrolgruppen, også kendt som placebogruppen.
På den måde minimeres de systemiske forskelle stort set, hvilket sikrer sammenlignelighed mellem de to grupper.
En kontrolleret Et randomiseret studie kræver sammenligning af data mellem kontrol- og forsøgsgruppen.
For at kunne rekruttere deltagere til undersøgelsen skal man have en tilstrækkelig stor og repræsentativ stikprøve.
Som allerede nævnt i artiklen EHS - Elektrohypersensitivitet Virkningerne af højfrekvent 5G-stråling (afhængigt af strålingseffekt og strålingsdosis) kan sjældent diagnosticeres medicinsk på en reproducerbar måde. Folk oplever latente, men for dem helt åbenlyse, begrænsninger af sundhedsmæssig karakter.
Medicinsk bliver de normalt afvist som malingerers, betragtet som mentalt ustabile, sjældent taget alvorligt, sendt frem og tilbage mellem medicinske discipliner og i sidste ende behandlet rent symptomatisk.
Årsagen til 5G-stråling overvejes derimod kun i få tilfælde, og endnu sjældnere accepteres den faktisk af læger og myndigheder.
Grænseværdier
Grænser justeres vilkårligt. De defineres dog stort set aldrig på baggrund af viden, men måles formentlig for at tilgodese økonomiske aspekter. Kritik af 5G-eksponering ses som uønsket snarere end konstruktivt hjælpsom i beslutningsprocessen.
Som Conrad Röntgen Da han opdagede den røntgenstråling, der er opkaldt efter ham, vidste han intet om dens mulige skadelige virkninger.
De første eksponeringsgrænser var derfor mere eller mindre baseret på skøn. Med tiden blev de konstant justeret, fordi man erkendte, at skaderne kan være alvorlige, da strålingens effekt på organismen er additiv.
Dette førte i sidste ende til indførelsen af røntgenpasset. Disse registrerer doserne af røntgenundersøgelser (røntgen og CT) og fungerer dermed som et kriterium for yderligere stråleeksponering.
Nuværende undersøgelse
En meget ny undersøgelse "5G-radiofrekvens-elektromagnetiske feltvirkninger på det menneskelige søvnelektroencefalogram: En randomiseret kontrolleret undersøgelse af frivillige med CACNA1C-genotype", udgivet i NeuroImage Vol. 317 den 18. juni 2024, kaster lys over 5G-strålingens indflydelse på søvnencefalogrammet.
Forfatterne Georgia Sousouri1, Corinne Eicher1,2, Rachele Maria D'Angelo1, Marie Billecocq1, Thomas Fussinger3, Mirjam Studler1Myles Capstick3, Niels Kuster3, Peter Acherma1,4, Reto Huber4,5, Hans-Peter Landolt1,4 har arbejdet sammen med Institut for Farmakologi og Toksikologi, Zürich1den Afdeling for psykiatri, psykoterapi og psykosomatik, psykiatrisk hospital ved Zürich Universitet2den Foundation of the Swiss Federal Institute of Technology Zurich3den Kompetencecenter for søvn og sundhed ved universitetet i Zürich4 og Universitetsbørnehospitalet i Zürich5 undersøger, om
"... den alleliske variant rs7304986 i CACNA1C-genet, der koder for α1C-underenheden af LTCC, modulerer 5G RF-EMF-effekter på EEG-spindelaktivitet i NREM-søvn."
"... den alleliske variant rs7304986 i CACNA1C-genet, som koder for α1C-underenheden af LTCC, modulerer virkningerne af 5G-HF-EMF på EEG-spindelaktivitet i NREM-søvn."
Resultaterne af undersøgelsen er opsummeret som følger:
"Disse resultater tyder på, at 3,6 GHz 5G RF-EMF modulerer spindelcenterfrekvensen i NREM-søvn i en CACNA1C genotypeafhængig måde, hvilket implicerer LTCC i den fysiologiske reaktion på RF-EMF og understreger behovet for yderligere forskning i 5G-effekter på hjernens sundhed."
"Disse resultater tyder på, at 3,6 GHz 5 G RF-EMF øger spindelcenterfrekvensen i NREM-søvn hos
CACNA1C moduleret på en genotypeafhængig måde, hvilket tyder på, at LTCC reagerer fysiologisk på RF-EMF og understreger behovet for yderligere forskning i 5 G-effekter på hjernens sundhed."
Konklusion
Allerede i 1999 blev der lavet en undersøgelse "Pulserende højfrekvente elektromagnetiske felter påvirker menneskers søvn og søvnelektroencefalogram" viste, at RF-EMF, på det tidspunkt stadig forholdsvis lavfrekvent (900 MHz) stråling, ved en SAR* på maksimalt 1W/kg har effekt på søvnkvalitet og EEG.
Efterhånden som udviklingen skred frem, blev den oprindelige analoge teknologi erstattet af digital teknologi. Mens der genereres en kontinuerlig transmissionseffekt i analog drift, genererer digital teknologi pulserende transmissionssignaler med betydeligt højere effekt og derfor også højere strålingseksponering.
Når G-værdien stiger (2G, 3G, 4G (LTE) eller 5G), stiger transmissionsfrekvensen også, og dermed mængden af data, der overføres pr. tidsenhed.
Behovet for at overføre flere og flere data på kortere og kortere tid resulterer uundgåeligt i stadig højere frekvenser med stigende effektniveauer: Jo højere frekvens, jo kortere rækkevidde for den samme transmissionseffekt.
Hvorfor er det sådan? Mens lave frekvenser trænger godt igennem vægge, træer, regn og sne, øges dæmpningen med stigende frekvens, hvilket der igen skal kompenseres for med højere transmissionseffekt.
*SAR (Specific Absorption Rate) repræsenterer den absorberede RF-effekt pr. masseenhed, med andre ord den mængde varme, der lagres i kropsvævet.